Dansk børneporno-jæger får stor amerikansk pris

Han hjalp med til at give den pædofile amerikaner Paul Whitmore en straf på 467 års fængsel. Nu bliver en dansk kriminalassistent hædret for sin indsats i kampen mod børneporno på nettet.

Kriminalassistent Lars Underbjerg modtog mandag en pris som tegn på USA´s anerkendelse af hans rolle i opklaringen af op til flere centrale sager om børnemisbrug i USA.

Lars Underbjerg arbejder i Politiafdelingens IT-sektion, som tager sig af børneporno på nettet og hacking.

Lars Underbjerg blev hædret for sin indsats i samarbejdet med det amerikanske Immigration and Customs Enforcement (ICE). Samarbejdet mellem Dansk Politi og ICE førte til identificering og anholdelse af blandt andre den pædofile Paul Whitmore i USA.

I forløbet fungerede Lars Underbjerg som koordinerende instans og spillede dermed en essentiel rolle i efterforskningen. Samtidig stillede han op som vidne for anklageren i den amerikanske retssag, hvor Paul Whitmore blev fundet skyldig i mere end 50 anklagepunkter og idømt 467 års fængsel.

Det verdensomspændende samarbejde omkring børnemisbrug, som bragte Dansk Politi og ICE sammen, startede helt tilbage i 2001 på Dansk Politis foranledning. Et senere samarbejde i 2004, som i Danmark gik under navnet "Mjølner", skabte udgangspunktet for 121 sigtelser mod danskere involveret i misbrug af børn.

Senest i februar 2006 blev samarbejdet mellem Dansk Politi og ICE udviklet yderligere, da ICE afholdt et kursus for de danske IT- efterforskere i Danmark.

Ceremonien med pris-overrækkelsen foregik på den Amerikanske Ambassade i København, hvor også den amerikanske ambassadør James P. Cain, Richard Klugman fra ICE og rigspolitichef Torsten Hesselbjerg deltog.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S