Intel sætter turbo på serverne

Intel har nu lanceret sin nye server-processor Nehalem EP og betegner selv den nye model som det største skridt fremad i de sidste 15 år.

Tirsdag kunne Intel lancere hele 17 nye server-processorer - herunder de nye quad-core-modeller i Xeon 5500 serien, som også er kendt under kodenavnet Nehalem EP. Ifølge Intel selv er der tale om den største spring fremad siden Pentium Pro processoren blev lanceret for næsten 15 år siden. Og det er måske ikke kun marketingsnak. De første uafhængige benchmark-målinger viser, at regneydelsen er fordoblet i forhold til den sidste generation, Xeon 5400.

Nehalem EP er baseret på den samme arkitektur som Core i7, der blev lanceret i november sidste år. Blandt forbedringerne er hyperthreading og ny virtualiserings-teknologi. Den nye server-processor har også fået en udvidet Turbo Boost-modus, hvor CPU'en i begrænset omfang er i stand til at overclocke sig selv. Når alle fire kerner er aktiveret, kan processoren skrue taktfrekvensen op med to 133 MHz-trin.

Den hurtigste model Xeon W5580 med 3,2 GHz taktfrekvens kan dermed skrues op til 3,46 GHz - hvis der kun er to aktive kerner, kan hastigheden endda øges til 3,6 GHz. Hyperthreading sørger desuden for, at de fire fysiske kerner opfører sig som otte kerner. Nehalem EP har også fået en hurtigere hukommelses-controller og understøtter nu to QPI-links og DDR3-hukommelse med 1.333 MHz.

Med 16 GB-hukommelsesmoduler (seks per sokkel) kan en server med to Nehalem EP-processorer udrustes med op til 192 GB arbejdshukommelse. Nehalem EP er netop rettet mod mindre servere med to sokler, men der anvendes en helt ny sokkel, så ældre systemer kan ikke uden videre opgraderes til den nye processor.

Det betyder dog ikke så meget på server-markedet, hvor energiforbrug spiller en større rolle end hardware-omkostningerne. Intel mener selv at kunne dokumentere, at Nehalem EP kan tjene sig selv hjem allerede efter otte måneders drift.

En række fabrikanter som HP, Dell og IBM skal allerede være på vej med de første systemer med den nye processor og Intel forventer at kunderne vil kunne vælge mellem 230 Nehalem EP-systemer inden for kort tid.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S