Politikere i Island ønsker at forvandle det kriseramte land til et globalt fristed for journalister med meget stærk beskyttelse af ytringsfriheden. Det såkaldte Island Modern Media Initiative (IMMI) har netop taget et stort skridt mod at blive realitet. Forslaget til modernisering af landets medielovgivning blev vedtaget under førstebehandling i det islandske parlament Althinghi uden modstemmer. Nu er det op til landets regering at omsætte forslagene til konkret lovgivning. Forslagene bliver nu behandlet i parlaments udvalg og skal inden for en måneds tid fremlægges i parlamentets forsamling til andenbehandling, fortæller IMMI.
Her glæder man sig over, at parlamentsmedlemmer fra samtlige partier har støttet op om forslaget, og 19 ud af 63 medlemmer har sat deres underskrift på den første version af forslaget.
Ligesom forskellige lande rundt omkring i verden har haft held til at omdanne sig selv til skattely og dermed tiltrukket millionærer og selskaber, så mener de islandske politikere at landet kan blive en magnet for medie- og internetvirksomheder. De skal tiltrækkes med love, som f.eks. beskytter dem mod at blive sagsøgt for injurier eller bagvaskelse.
Blandt støtterne er Wikileaks, der er kendt for at offentliggøre hemmelige dokumenter. Wikileaks er senest brugt til at lække fortrolige lånepapirer fra den krakkede islandske bank Kaupthing – papirer, der dokumenterede det utrolige lånecirkus, der gik forud for nedsmeltningen af den islandske økonomi. Men ligesom Island kæmper Wikileaks med økonomiske problemer.
IMMI arbejder på at tage det bedste fra forskellige lande rundt omkring i verden og kombinere det til én lov, der beskytter journalister og deres kilder bedre end noget andet sted i verden. Det skal blandt andet sikres, at journalisterne ikke kan tvinges til at udlevere navnene på deres kilder. Og beskyttelsen skal også gælde for udgivere og internet-udbydere, som fungerer som formidlere af det journalistiske indhold.
Der er også forslag om at indføre en "Icelandic Prize for Freedom of Expression", der skal belønne journalister og andre som kæmper for ytringsfriheden. Politikerne håber, at Island dermed kan blive et globalt fyrtårn for den frie presse.
Men kritikere frygter, at en sådan lov med ekstremt brede rammer for ytringsfriheden vil isolere Island i det internationale samfund og sætte landet uden for det gode selskab - endnu mere, end det allerede er tilfældet efter bankkrisen.
Forslaget betyder bl.a. at internetudbydere skal beskyttes mod at blive draget til ansvar for det indhold, som de transporterer. Netaviserne skal også beskyttes mod enhver form for censur, ligesom journalisternes kommunikation skal beskyttes mod aflytning.
