Cybercity: Ingen problemer med internettet

Cybercity har den seneste uge haft problemer med at levere internet til kunderne. Problemet er dog ifølge Cybercity ikke særligt omfattende og skulle nu være løst

I går kunne ComON berette, at Cybercity har haft problemer med internettet. Torsdag og fredag i sidste uge var det i Jylland og på Amager, og i går var der svigt i forbindelsen til kunderne på Bornholm. Nu nedtoner Cybercity miseren og forklarer, at omfanget ikke er så stort som først antaget. Udfaldet på internetforbindelsen skyldes opgraderinger, lyder forklaringen fra Cybercity.

»Natten til onsdag foretog vi en planlagt og varslet opgradering, som medførte en afbrydelse af internetforbindelsen til cirka 500 husstande om natten fra kl. 01- 02:30. Vi vurderer således, at meget få kunder har været berørt,« siger udviklingsdirektør Jesper Hansen fra Cybercity i dag til ComON og forklarer, at en følgefejl af opgraderingen betød, at en ganske lille gruppe kunder - ca. 25 - i løbet af onsdagen havde lidt mindre båndbredde, end de burde. Denne fejl var rettet kl. 16:30 onsdag eftermiddag.

Omkring problemerne i sidste uge, siger Jesper Hansen:
»Torsdag i sidste uge forekom en fejl i forbindelse med en opgradering, som betød, at enkelte erhvervskunder på Amager var uden internetforbindelse i 43 minutter i løbet af eftermiddagen, og fredag var der en fejl på Århus centralen, som udelukkende berørte telefonkunder. Fejlen optrådte om natten mellem kl. ca. 04:30 og 05:30, på et tidspunkt, hvor vi vurderer, at telefontrafikken er begrænset,« siger han.

»Derfor har meget få kunder, om overhovedet nogen, været berørt,« påpeger udviklingsdirektør Jesper Hansen.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job