Ny type netfusk plager e-handlere

Internetsvindlere forsøger i stigende grad at franarre store pengesummer fra personer, der handler på nettet ved at henvise til falske deponeringssider. Fidusen omtales som nigeriabrevenes afløser.

"I am the director of Banque Generale in Republic of Benin in West Africa. I have decided to contact you on a business transaction that will be very beneficial to both of us."

Du har sikkert hørt om eller selv modtaget et af de såkaldte nigeriabreve, der angiveligt kommer fra personer på det afrikanske kontinent, der skal have hjælp til at overføre store fastlåste pengesummer. De personer, der har forsøgt at hjælpe de nødstedte prinser eller efterladte hustruer, må ofte sande, at de aldrig ser noget til lovede gevinster, og at de selv indkasserer et tab på grund af de blottede bankoplysninger.

Selv om nigeriabrevene stadig florerer, så tyder noget på, at svindlerne er blevet lidt mere fantasifulde.

Et af de nyeste trick går i korte træk ud på, at svindlerne opretter en annonce på et netbaseret brugtmarked eller en netauktion. Når køberen er fundet henviser sælgeren til en deponerings-tjeneste (escrow) - en tredjepart som skal formidle pengeoverførslen og sørge for, at ingen bliver snydt.

Du indbetaler et depositum, som ikke bliver udbetalt til sælgeren, før du har fået og accepteret din vare. Problemet er bare, at hjemmesiden er falsk, og indbetalingen ryger derfor lige i lommen på bedragerne.

Både DHL og Lufthansa har set vellignende kopier af deres hjemmesider i en variant af fidusen. Her bad svindlerne om et depositum for at udlevere varen.

På hjemmesiden Carbuyingtips er der mere information om fidusen. Hjemmesiden har også forsøgt at samle oplysninger om falske hjemmesider. Indtil videre er 600 kommet på blacklisten.