Eksperter kræver mere fokus på it-sikkerhed

Teknologirådet har bedt en bred kreds af aktører om at udpege de største it-sikkerhedsmæssige problemer i Danmark. Eksperterne efterlyser flere oplysnings-aktiviteter overfor borgerne og bedre it-sikkerhedsstandarder.

I forbindelse med Teknologirådets workshop onsdag den 19. april blev en bred kreds af aktører indenfor it-sikkerhed bedt om at identificere de største it-sikkerhedsmæssige problemer i Danmark og komme med løsningsforslag. Resultatet af workshoppen er nu tilgængeligt i form af et idekatalog, der kan hentes på Teknologirådets hjemmeside.

Workshoppen er afholdt som en blanding af brainstorm, gruppearbejde og en afstemning, hvor deltagerne skulle prioritere de væsentligste problemer inden for it-sikkerhed.

Blandt de største problemer nævnes standardisering af it-sikkerhed på tværs af samfundet, diffust ansvar for systemudvikling, usikker e-mail kommunikation, manglende forudsætninger hos brugerne for at håndtere sikkerheden og for få oplysende aktiviteter overfor befolkningen.

Deltagerne skulle også udvælge syv initiativer som kan gavne it-sikkerheden i Danmark mest. Topscorerne blev »5 gode råd til borgerne«, smartcardløsning til den digitale signatur, sygesikringskort med chip, bedre it-sikkerhedsstandarder og en brugerkampagne for børn og barnlige sjæle.

»Fra dansk side skal vi medvirke til at skabe en fælles it-sikkerhedsmæssig standard med borgernes it-sikkerhed i centrum. Man skal samtidig være villig til at ofre de økonomiske ressourcer i en sådan standard, men skal samtidig også være bevidste om at en øget it-sikkerhedsbaseret it-infrastruktur kan udmøntes i eksportydelser,« hedder det i en af kommentarerne.

Blandt de 40 deltagere i workshoppen var repræsentanter for offentlige myndigheder, sikkerhedsfirmaer, banker, fagforeninger og forsknings-institutioner.

Workshoppen er en indledning på Teknologirådets nye
samarbejde med Videnskabsministeriet omkring it-sikkerhed. Sidste år blev Rådet for IT-sikkerhed nedlagt, og arbejdet lagt ud i en ny konstruktion, hvor et nyoprettet it-sikkerhedspanel skal rådgive ministeriet, og hvor Teknologirådet får til opgave at tage sig af debatskabende aktiviteter.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network