Både herhjemme og i udlandet ser man flere og flere eksempler på serverafpresning, hvor professionelle it-kriminelle truer med at sætte it-systemer ud af drift, hvis ikke de får udbetalt store summer for at lade være. Truslerne om angreb retter sig primært mod webservere og mailservere, der kan nås fra nettet.
Ifølge chefkonsulent Preben Andersen fra DK-Cert har hackerne ændret strategi. Tidligere tiltvang de sig adgang til systemer for at demonstrere deres magt og deres evner - nu sidder de roligt tilbagelænet og venter på, at truslen om deres ulovlige indtrængen skal få pengene til at tikke ind på konti i Schweiz eller på Cayman Islands. Der er forlydender om, at store selskaber har betalt flere hundredetusinde dollars for at slippe for angreb.
»Når virksomhederne vælger at give efter for pengeafpresserne, skyldes det som regel angst for dårlig omtale. Hvis en stor virksomheds websted er nede i dagevis, kan det koste mere i dårlig omtale end udgiften til at betale afpresseren. Problemet med den tankegang er, at den medfører, at forbrydelse betaler sig. Konsekvensen kan blive, at virksomheden senere igen bliver udsat for afpresning - og at flere virksomheder bliver det,« siger Preben Andersen til Børsen.
Han anbefaler, at man altid henter hjælp fra professionelle it-sikkerhedsfolk, hvis man vælger at betale sig ud af situationen. For det første for at sikre, at der bliver samlet beviser mod afpresserne, og desuden for at undgå, at situationen opstår igen.
Ifølge tal fra Danmarks statistik blev 20 procent af kommunerne og 40 procent af amterne sidste år ramt af disse såkaldte ude af drift-angreb. Året før var tallene kun otte procent og 12 procent.
