Send dine data til månen

Snart kan du gemme en kopi af dine data på Månen - men prisen bliver astronomisk.

Er du forberedt på den værst tænkelige katastrofe? Hvis kontoret brænder, kunne det være smart, hvis du har en gemt en kopi af dine data i nabobygningen. I tilfælde af jordskælv, oversvømmelser eller andre store katastrofer er dine data mest sikre, hvis de er gemt i en anden landsdel eller et andet sted i verden. Men hvad, hvis der sker en global katastrofe - hvordan kan du sikre dine data mod verdens undergang?

Det amerikanske firma TransOrbital har fundet en løsning på dette problem - du sender en kopi af dine data til Månen. Til efteråret sender TransOrbital det første kommercielle rumfartøj i kredsløb om Månen, og senere følger et rumskib, som skal lande på Månens overflade.

Det første rumfartøj, TrailBlazer, bliver udstyret med en computer med HP og skal sende billeder og video til Jorden. Efter tre måneder sendes TrailBlazer i frit fald mod Månen - en indbygget tidskapsel skal efter planen bore sig flere meter ned i overfladen.

TransOrbital tilbyder, at jordboere kan placere en besked i tidskapslen eller ligefrem sende en personlig genstand med til Månen - det koster 2.500 dollar per gram.

Indtægterne skal bruges til at finansiere den næste mission, et fartøj som skal lande på Månen og fungere som et fjernt datalager for virksomheder på Jorden. Fordelen skulle være, at data på Månen er beskyttet mod naturkatastrofer - og dertil kommer, at de ikke falder ind under den jordiske lovgivning.

Men det er måske på plads at kaste lidt malurt i bægeret. Missionen er indtil nu blevet udsat to gange og det er mere end usikkert om firmaet kan overholde sin nuværende tidsplan.

Flere eksperter tvivler på, om planerne overhovedet kan realiseres. Selv hvis månefartøjet kan klare den hårde landing, skal det stadig kunne modstå den kosmiske stråling og energiforsyningen skal klare de lange månenætter på mere end to uger.

Men TransOrbital er optimistisk og regner med at der er 80-90 pct. chance for, at rumfartøjet kan sendes afsted til oktober.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S