Er pirat-truslen overdrevet ?

IFPI har ofte råbt vagt i gevær over for truslen fra piratkopister, men alligevel kan de danske pladeselskaber glæde sig over en fremgang på 77 procent i omsætningen af digital musik gennem hele sidste år.

De danske pladeselskabers brancheorganisation, IFPI Danmark, har offentliggjort medlemmernes samlede omsætningstal for året 2007.

Tallene viser, at branchen ikke er helt så stort et offer for piratkopiering, som den ellers har givet indtryk af.

Faktisk vokser det digitale online musiksalg voldsomt. I 2007 var omsætningen af digital musik på 54,4 millioner kroner. Det er en stigning på hele 77 procent i forhold til salget i 2006. Onlinesalget udgør dog stadig væk kun en mindre del af den samlede musikomsætning, nemlig 8,8 procent.

Det samlede musiksalg var i 2007 på 615 millioner kroner. Året før lå det på 644 millione kroner. Det svarer til en nedgang på under fem procent.

Mens IFPIs internationale organisation ved flere lejligheder har forsøgt at slå fast, at piratkopiering af musik på verdensplan andrager et så massivt omfang, at der downloades 20 illegale sange for hver sang der sælges, er organisationens danske talsmand endnu ikke klar til at kommentere på de nye tal i relation til piratkopiering.

ComON ville gerne have spurgt IFPI-talsmand Jesper Bay, om organisationen har overdrevet truslen fra piratkopister siden den samlede danske omsætning kun er gået lidt tilbage. IFPI-talsmanden vil dog have gennemført mere tilbundsgående analyser af tallene, før han vil udtale sig.

Nedgangen på under fem procent skal ses i forhold til branchens langt større nedgang i tidligere år, hvor den samlede danske musik-omsætning har vist langt mere drastiske fald. Det gælder for eksempel fra 2000 til 2001, hvor branchens omsætning faldt med næsten 20 procent.

Faktisk er omsætningskurven, der siden år 2000 har været for relativt stejlt nedadgående, fladet betragteligt ud gennem de senste tre år:

1999: 1122 mio

2000: 1152 mio

2001: 946 mio

2002: 798 mio

2003: 683 mio

2004: 647 mio

2005: 619 mio

2006: 644 mio

2007: 615 mio


Musikbranchen er i denne periode gået fra overvejende analog distribution af fysiske cd'er og LP'er til en større vægt på digital distribution. Samme proces har computerbranchens software-industri været igennem - en proces, der uundgåeligt stiller nye krav til branchens aktører.

Software-analytiker i IDC Nordic, Brian Troelsen, siger til ComON, at han er overrasket over det relativt lave fald i musikbranchens omsætning, men at pladeselskaberne ligesom software-selskaberne må prøve at finde fodfæste i forhold til den digitale model.

»Software-branchen har også været igennem processen fra analog til digital distribution, og det er sket relativt smertefrit. Digital distribution har givet flere fordele. Dels er distributionen bliver billigere. Det kan igen føre til billigere produkter, som igen kan give højere salg eller flere funktioner. I den proces har softwarebranchen generelt været gode til at opfinde nye service-elementer, og de har derfor oplevet regelmæssig vækst. Men selvfølgelig har man ikke haft helt samme piratkopieringsproblematik hos erhvervskunder som hos forbrugerne,« siger han.

Ifølge Brian Troelsen burde musikbranchen lade sig inspirere af software-branchen og i højere grad satse på tillægs-tjenester til det egentlige produkt.

»Det er klart, at piratkopiering er en stor udfordring. Men branchen bør definere, hvad den kan levere som service-ydelse oven i selve produktet. Det kunne f.eks. være at opbygge communities og abonnementsbaserede ydelser,« mener IDC-analytikeren.

En sådan særlig ydelse synes at være pakning af musik i særlige boxsæt. Ifølge IFPIs nye danske tal vil forbrugerne gerne købe fysiske udgaver af boxsæt. Hvor salget af enkelt cd'er gik tilbage, så blev der sidste år solgt flere boxset end tidligere. En fremgang kunne man også se i salget af vinylplader, der dog har en minimal plads i det samlede regnskab.

Salget af ringetoner har dog været bemærkelsesværdigt stor. Fremgangen var på 221 procent. Det bringer salget af ringetoner op på 10 procent af den digitale omsætning.

Selskaberne kan også registrere en ekstrem vækst på mere end 1000 procent i den omsætningskategori, som indtil nu har heddet "andet" under digitalt salg. Den dækker en række aktiviteter, som er så nye, at man endnu ikke har lavet en mere finmasket kategorisering. Det kan for eksempel være teleselskabers salg af musik installeret på mobiltelefoner, og uddeling af musik via Coca Colas-kapsel ordning.

"Andet" udgør 4,8 millioner kroner af det samlede digitale salg i 2007. Men selv om beløbet er forholdsvist lille, så giver væksten en klar indikation af, at der er penge at tjene ved siden af cd-markedet.

IFPI's medlemmer udgør 35 pladeselskaber, der samlet står for cirka 95 procent af salget af indspillet musik i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S