Natos forsvarsministre godkendte generalsekretær Anders Fogh Rasmussens nye strategiske plan. Den skal booste forsvarsalliancens bolværk mod cyberspioner.
Det skriver EUobserver.com
Planen er at fjerne organisationens dele, der er et nytteløst levn fra den kolde krigs tid, og i stedet bruge kræfterne på blandt andet et anti-ballistisk missilforsvar, indsatser á la Afghanist - og cyberforsvar.
Samtidig er der behov for en international doktrin for cyberforsvar, lyder det fra Michael Chertoff. Han er tidligere chef for det amerikanske anti-terror-indsats, og hans ønske blev fremsat ved en sikkerhedskonference i London, skriver BBC. Hvis kriminelle angriber kritisk infrastruktur, såsom sygehuse eller flytrafik, skal der være regler for, hvordan landene kan forsvare sig, mener han. Eksempelvis kan der også være regler for, hvordan lande, hvor de kriminelle har til huse, skal slå ned på terroristerne. Situationen i dag, hvor cybertruslen er blevet reel, kan sammenlignes med atombombens fremkomst i halvtredserne, siger amerikaneren.
Tidligere denne uge sagde Anders Fogh Rasmussen til Morgenavisen Jyllands-Posten, at Nato hver dag er mål for 100 it-angreb. Cybertruslen er seriøs, mener han.
"Cyberangreb kan få et lands luftfartskontrol til at gå i sort, lukke bankerne, lamme offentlige myndigheder og være ødelæggende for
økonomien. Med andre ord: De kan true fundamentale sikkerhedsinteresser hos de allierede," sagde Anders Fogh Rasmussen.
Forleden sagde chefen for den britiske efterretningstjeneste, Iain Lobbain, at den britiske regerings computernetværk bliver angrebet 1000 gange om måneden med målrettede emails - derfor er der brug for en indsats, sagde han til BBC. Et andet medie, The Register, skriver, at den britiske regering har tænkt sig at bruge en milliard pund, 8,5 millliarder kroner, på en ny indsats mod cyberangreb.
En affære, der har skræmt lande verden over, er Stuxnet. Ormen, som spredes målrettet gennem USB-sticks, var ifølge nogle analytikere tiltækt Irans atomprogram. Stuxnet rammer softwaretyper fra Siemens, som blandt andet bliver brugt til kraftværker og fabrikker.
USA er også i gang med at opbygge et cyberforsvar, men forleden kom det frem, at enheden, der er tænkt både som forsvar og angreb, bliver fuldt operationel senere end forventet dette efterår.
Forsvaralliancen har tidligere dannet ramme for mindre projekter, der skulle styrke cyberforsvaret. For fire år siden blev Estland offer for et cyberangreb, der til en vis grad kunne spores til Rusland. For to år siden blev syv Nato-lande derfor enige om at etablere et cyberforsvarscenter i Estlast.
Nato har endnu ikke taget en konkret beslutning om en eventuel central cyberenhed og dens struktur.
