Software kan ikke følge med processorer

Processorer med flere end otte kerner er lige om hjørnet. Men dagens programmer kan slet ikke udnytte den ekstra regnekraft.

I mange år har processorerne udviklet sig i takt med den software, der skal køre på dem. Hos Intel og AMD følger man Moore's lov - der siger at antallet af transistorer i et kredsløb bliver fordoblet hvert år - og den har nu holdt i mere end 40 år. Og softwareudviklerne sørger for, at deres programmer hele tiden kan udnytte den ekstra ydelse til at vise flottere grafik, hurtigere beregninger eller nye funktioner.

Det er ihvertfald teorien. Men i praksis ser det lidt anderledes ud. For processor- og softwareudvikling danser ikke længere i samme takt. Selv den aktuelle generation af dobbeltkerne-processorer bliver slet ikke udnyttet maksimalt af de programmer, der kan fås i dag. Og det bliver endnu værre med de nye fire-kerne-processorer og kommende manycore-modeller med flere end otte kerner.

Det har fået Microsoft til at starte et initiativ, hvor en stor del af firmaets programmer skal omskrives til en parallel computing-model. I kombination med de nye mange-kerne-processorer skal det gøre programmerne op mod hundrede gange hurtigere. Men opgaven er så stor, at der kan gå flere år, før kunderne kan få glæde af det nye initiativ.

Microsoft forventer, at de første manycore-processorer vil være klar omtrent samtidig med Windows 7 - efterfølgeren til Vista.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job