Efter at have tilbragt et år i rummet har NASA's Kepler-satellit nu leveret de første resultater om stjerner og planeter i Mælkevejen. Kepler leder efter uopdagede planeter omkring fjerne stjerner og der ventes med spænding på, om det vil lykkes at finde en kopi af Jorden – en planet med flydende vand, hvor der er mulighed for liv. Men vi må vente mindst et halvt år på svaret. NASA har valgt at tilbageholde data om 400 særligt interessante stjerner, som nu skal undersøges nærmere frem til februar næste år. Og data om yderligere 100 stjerner – de systemer, der minder mest om vores eget solsystem – vil måske først blive offentliggjort sent i 2011.
Det har medført en skarp debat i videnskabelige kredse om, hvem der egentlig ejer de data, som Kepler har indsamlet. I den internationale forskerverden lægger man normalt stor vægt på at dele data med kollegerne. Et hold af NASA-forskere har da også været i Danmark i den seneste uge for at se nærmere på de mange nye planeter, der er opdaget. I denne uge diskuterer over 150 internationale eksperter i stjerneseismologi resultaterne i Århus og prøver at fortolke nyhederne fra verdensrummet. En gruppe af astronomer fra Århus Universitet har som leder af den store gruppe af forskere, der undersøger stjerneseismologi ud fra satellittens data, haft en central rolle i Kepler-projektet.
Data holdes skjult i et halvt år
Men selvom der er stor opmærksomhed omkring de data, som NASA har frigivet den 15. juni, så er der endnu mere fokus på de data, der ikke er lagt frem. De bedste bud på fjerne stjerner med Jord-lignende planeter holdes under lås og slå, og i stedet for at dele disse data med deres kolleger over hele verden vil Kepler-astronomerne selv tage et nærmere kig på disse stjerner og vente med at offentliggøre deres data, indtil man er helt sikker på resultaterne. Den 15. juni gik altså ikke over i historien som den dag, hvor NASA kunne præsentere fundet af den første planet som ligner Jorden omkring en fjern stjerne. Nu bliver det tidligst den 1. februar 2011, hvor den næste bunke af data fra Kepler skal offentliggøres.
Der er meget på spil – den forsker, der kan præsentere det sensationelle fund af vores tvillings-planet, kan være sikker på at få sit navn foreviget i historiebøgerne.
”Vi er på mange måder vidner til en revolution i vores studier af stjernerne, og dette er endda kun begyndelsen. Det er utroligt at se de fremragende målinger for tusindvis af stjerner, som Kepler-satellitten giver os. Vi kan se helt nye detaljer på mange af Mælkevejens fjerne stjerner, og det kan hjælpe os til at forstå, hvor stabil vores Sol er, og hvordan den adskiller sig fra andre stjerner i vores galakse”, siger Hans Kjeldsen, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet, som i mange år har arbejdet med at observere de såkaldte stjerneskælv.
Astronomer måler stjerneskælv
Den 7. marts 2009 blev Kepler-satellitten opsendt fra Florida i USA og sendt i kredsløb om Solen. Formålet med dette NASA-projekt til over tre milliarder kroner er dels at lede efter uopdagede planeter omkring fjerntliggende stjerner og dels at forstå stjernernes opbygning og udvikling. Med Kepler-satellitten har astronomerne fået adgang til den bedste stjerneseismograf, der nogensinde er bygget. Stjerneseismologi er et forskningsfelt, hvor man undersøger stjerners opbygning ved bl.a. at lede efter det, der her på Jorden kaldes et jordskælv, men som på en stjerne kaldes et stjerneskælv.
Kepler-satellitten holder konstant øje med en bestemt sektor i stjernebilledet Svanen (Cygnus), hvor den måler lysstyrken for mere end 150.000 stjerner hvert sjette sekund. Den leder efter de små udsving i lyset fra stjernen, som kan skyldes at en planet passerer forbi. Det store mål er at finde en planet der ligner Jorden i den zone rundt om stjernen, hvor der er mulighed for flydende vand. Denne metode er anderledes end den normale jagt efter exoplaneter, hvor man forsøger at måle de udsving i stjernens rotation, som kan skyldes at planeter ”trækker i” den. Med denne metode finder man typisk meget store og tunge planeter, som er meget tæt på deres sol, fordi påvirkningen her er stærkest. Det er da heller ikke lykkes at finde en Jord-lignende planet med denne metode endnu.
Kepler skal måle stjernernes lysstyrke frem til 2013 og de første resultater ser allerede meget lovende ud. Ifølge New York Times startede Kepler-holdet med 12.000 mistænkelige udsving i stjernernes lysstyrke, som så blev reduceret til 956 planet-kandidater. Heraf blev 204 hurtigt udelukket som falske positiver. Det har efterladt omkring 750 rigtige kandidater. Den 15. juni har NASA udsendt en liste med omkring 350 af dem. Men data om de 400 mest interessante bliver altså hemmeligholdt frem til næste år, og det har fået nogle astronomer til at kritisere NASA, som har indgået hemmeligholdelses-aftaler med Kepler-forskerne. Den samme type aftaler, som virksomheder normalt bruger til beskytte deres opfindelser.
Dansk forståelse for NASAs politik
Lektor Hans Kjeldsen fra Århus Universitet kan godt forstå, at man har valgt at tilbageholde data om de fremmede kloder.
”NASAs politik med at gøre alle data offentlige efter et år, er en meget god ide og der er intet i vejen med den. Problemet i forbindelse med Kepler er at målingerne som satellitten tager ikke blot kan opfattes som en enkelt måling taget på et bestemt tidspunkt, men målingerne består af en lang serie af målinger som fortsætter og selvom det er et år siden de første målinger for en given stjerne blev optaget, er undersøgelserne af stjernerne slet ikke afsluttet fordi Keplers målinger skal ses i sin helhed. Derfor er det vigtigt at målinger som bliver frigivet ikke ender med at give et helt forkert billede af det Kepler har undersøgt og fundet - og det er netop det Keplerteamet har bedt NASA om at få lov til at sikre,” siger Hans Kjeldsen til ComON.
Han mener at offentliggørelsen af rådata fra Kepler-satellitten i den nuværende fase hurtigt kan føre til misforståelser og fejlfortolkninger, som også kan undergrave projektets troværdighed. Hos NASA ønsker man sandsynligvis at undgå den samme fadæse, som fulgte i kølvandet på fundet af en meteorit fra Mars med det, der lignede mikroskopiske fossiler af bakterier og dermed spor af liv. Det er aldrig blevet bevist, om der faktisk var tale om spor af mikrober eller om de var trængt ind i stenen, efter den landede på Jorden.
”Keplers data kræver mange tillægsundersøgelser, som simpelthen tager tid. Alle data vil blive offentliggjort til brug for alle, men faren for misforståelser og store fejlkonklusioner er så stor for mange af de data som Kepler har nu, at det vil være vildt bare at sende alt afsted i sin rå og ikke færdigt undersøgte form. Der er jo ikke meget ved at folk tror de finder en masse spændende planeter i Keplers målinger, hvis de slet ikke er rigtige og hvis de kan udelukkes med et par måneders specifikke undersøgelser af Kepler-teamet. Det er det der sker nu,” siger Hans Kjeldsen.
Gåden opklares først i 2011
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Århus Universitet mener også, at det er rimeligt at vente med at publicere resultaterne.
"Dataene tilhører i den sidste ende 'offentligheden', i overensstemmelse med NASAs regler. I dette tilfælde er de opfølgende observationer helt kritiske for detektionen af exoplaneter og jeg finder det derfor helt rimeligt at Kepler Science team har eneret over dataene over en periode der er lang nok til at sikre disse opfølgende observationer og analysen af dem, for de vigtigste targets. For den asteroseismiske analyse af dataene som min gruppe koordinerer har vi en mere åben datapolitik, men dog inden for en - meget stor - afgrænset gruppe af forskere," siger han til ComON.
En planet som Jorden tager et år om at gennemføre et kredsløb rundt om Solen og astronomerne er derfor nødt til at vente et år på at se, om det lille blink som signalerer at planeten passerer forbi sin stjerne gentager sig eller om der var en helt anden årsag til udsvinget i lysstyrken. Først når det samme lysblink er observeret to eller tre gange med samme tidsmæssige afstand, kan man være helt sikker på, at der er tale om et objekt som kredser rundt om stjernen.
Derfor må vi altså vente indtil 2011 med at få opklaret, om Jorden er enestående i universet – eller om vi har en tvilling i stjernebilledet Svanen. Men det virkelig interessante spørgsmål – om der er liv på fremmede kloder – kan Kepler heller ikke levere svaret på. Det kræver helt nye, kraftige instrumenter, der skal rettes mod den klode, som Kepler måske allerede har fundet.
