Kyoke Date elsker søge sager. Hun er 162 cm. høj, og har målene 83-56-82. Kyoko er på mange punkter en ganske almindelig japansk teenager. Men Kyoko Date er ikke almindelig; hun er popstjerne. I Japan er hendes musik-CD'ere blevet til bestsellere, og hun er på kort tid strøget til tops som idol for den japanske ungdom. Reklamebureauet HoriPro har iværksat en gigantisk markedsføringskampagne, der tåler sammenligning med iscenesættelsen af den engelske pigegruppe Spice Girls, og hamret navnet "Kyoko Date" fast i de japanske forbrugeres bevidsthed. I modsætning til de engelske småpige-idoler har Kyoko aldrig optrådt offentligt, heller ikke deltaget i tv-programmer eller på andre måder markedsført sig selv.
Men Kyoko Date har en hjemmeside og talrige fan-sider på Internet. Kultidolet afslører sparsomme detaljer fra sit liv på HoriPro's sider. I et sjældent interview forklarer hun, at hendes første computer var en Apple Macintosh, men siden har hun skiftet en pc med Windows 95. Hun elsker at surfe på nettet, og blev "opdaget" til musikbranchen i 1996. Kyoko Data er fremtidens superstjerne - hamrende intelligent og 100 pct. virtuel, en digital skabning født af bits og bytes.
Digitale børn
Kyoke Date er det bedste eksempel på nedbrydningen af grænsen mellem realitet og fantasi i en tidsalder, hvor verden ses gennem Internettets øjne, og den sociale kontakt øves med et elektronisk lommevæsen, en tama-gotchi. Kyoko har fået serienummeret DK-96, hvor DK hentyder til projektet "Digital Kids" og 96 er årstallet, hvor hendes perfekte ansigt første gang fyldte en computerskærm. HoriPro har opnået en fabelagtig succes med deres kunstige skabning, der er blevet af de mest populære ungdoms-idoler i Japan, og planlægger at lancere flere tredimensionelle skabninger, digitale musikstjerner, der skal erobre musikmarkedet, og sidenhen fortsætte erobringstogtet hen over underholdningsindustrien. Snart, lover HoriPro, vil Kyoko Date deltage i det første interview på tv, en perfekt animeret skabning, der projiceres ud på nethinderne i hele Japan.
Kyoko består ikke af kød, blod og celler, men af polygoner. Det er tredimensionelle byggesten, grundformer, der sammer danner komplekse figurer, tredimensionelle animationer, der allerede har opnået en forbavsende kvalitet. En animeret figur som Kyoko består af mange tusinde polygoner, der bevæges efter faste regler, indskrevet i animationsprogrammet. Sådanne fotorealistiske animationer, der første gang fandt indtog på det store lærred som fortidsøglerne i "Jurassic Park", kræver uhyre meget regnekraft når de skal beregnes, men de kan afspilles på meget mindre kraftige pc'ere, og sendes over Internet.
Et stort antal nye mennesker fandt vejen ud af skabet ved sidste uges Virtual Humans konference i Universal City i Kalifornien. Her præsenterede en perlerække af animationsfirmaer, blandt dem Virtual Personalities og Haptek, de nyeste og flotteste virtuelle karakterer. Film-producenter og industri-designere, reklamefolk og grafikere udgjorde den store del af gæsterne, der begejstredes for de realitetstro ansigter - de fleste måtte undvære kroppe - men også den helt almindelige pc-bruger er blevet interessant som kunde for animationsfirmaerne.
Elektronisk personlighed
Personlighed er nøgleordet, der beskriver den nye bølge af virtuelle mennesker. En digital popstjerne som Kyoko fungerer kun, fordi hun er tilknyttet en historie, en myte om personlighed, der måske repræsenterer en kollektiv illusion, men samtidig formår at indgyde den kolde elektronik med en slags sjæl. Det samme er tilfældet med de mange skabninger, der kan betragtes på nettet og inviteres ned på den lokale pc. De bedste virtuelle mennesker er fantastisk animerede, næsten perfekte illusioner, men samtidig er de udstyret med digitaliseret tale og varierende handlingsmønste, som opbygger den illusion, at der er tale om mere end et 952 KB program, skrevet i C++.
Virtual Personalities har udviklet en prototype på fremtidens virtuelle personlighed, Sylvie, en charmerende og snakkesalig animation, der lever sig eget liv på dit skrivebord. Sylvie behersker digitaliseret tale og kommunikerer med mennesket foran skærmen - teksten skrives i en tekstfelt, og program-mennesket forsøger efter bedste evne at returnere et fornuftigt svar. Det sker ved at sammenligne menneskets spørgsmål med en database over sætninger og nøgleord, en disciplin der længe har været behersket af de tekstorienterede chatterbots. Sylvie kan tilføres mere intelligens ved at hente "intelligenspakker" fra firmaets hjemmeside, der indeholder nye spørgsmål og svar. Producenten kalder selv programmet for en verbot (verbally enhanced chatterbot). Talemodulet, der kontrer menneskets konversation med digitale replikker, blev udviklet af dr. Michael Maudlin, kendt som opfinderen bag søgemaskinen Lycos. Maudlin har netop fået godkendt et patent på den spider-teknologi, der ligger bag næsten alle søgemaskiner på Internet.
Digitale personligheder behøver ikke være mennesker. Virtual Personalities vil snart lancere Kå, verbotten fra rummet, der minder om Klingon-væserne fra Star Trek. Et sådant program har endnu bedre chancer for at bryde gennem vores mentale forsvarsrækker end de virtuelle mennesker. Hvem kan sige, hvordan et væsen fra det ydre rum skal tale eller se ud? Hvem kan kritisere, at det taler med en metallisk stemme eller bevæger sig for stivt, når vi måske netop forventer dette fra et rumvæsen?
De flotteste virtuelle figurer findes hos Haptek. Figurernes intelligens er ikke imponerende - de formår eksempelvis ikke at føre en simuleret konversation - men de animerede ansigter er utrolig realistiske, med elastiske ansigtsudtryk og konstante forvandlinger. Programmernes farverigdom kræver, at man har indstillet farvedybden i sin computer til Hi eller True Color, før de kan udfoldes på skærmen. To "VirtualFriends" kan hentes gratis på nettet - med titlerne "Roswell - Alien Encounter" og "Baba Dim Sun - Sage of the Ether".
Den tredje dimension
Japan er på mange områder modellen for fremtidens samfund. Et teknisk fuldendt, men koldt og maskinelt samfund, hvor fjernsynets studieværter ikke længere behøver være af kød og blod. De elektroniske skabninger fremstår som perfekte mennesker på skærmen, læser deres tekst og smiler med et glimt i det digitale øje. Endnu er det ikke så vidt, selvom computerskabte animationer vinder mere og mere frem indenfor tv- og film-produktion. Det er længe blevet diskuteret, om ikke computerskabte skuespillere kan være fremtiden - v-mennesket kræver aldrig lønforhøjelse, har ingen dårlige dage og behøver ingen stuntmand. En fremtid, hvor filmbranchens mekka måske ikke vil være Hollywood, men Silicon Valley.
Hvis filmskaberne nogensinde beslutter at udskifte de menneskelige skuespillere med elektroniske genparter, kan de bestille et nyt hold skuespillere fra det amerikanske firma Zygote. Firmaet sælger færdige tredimensionelle modeller, konstrueret af tusindvis af polygoner, over Internet. Det samlede katalog over kunstige skabninger kan gennembladres på firmaets hjemmeside, hvor dansende bjørne, sprællende babyer og svømmende delfiner forfører med deres kolde glans. Zygote er fremtidens agentfirma for digitale skuespillere, en formidler mellem den virkelige og kunstige verden. Den engagerede hjemmebruger kan dog også være med, og hente gratis figurer og objekter, der kan fungere som byggesten for egne projekter ud i den digitale verden.
Polygoners fortryllende virkning indtræder dog først, når de kombineres med personlighed. HoriPro har konstrueret en omfattende og detaljerig personlighed til deres virtuelle idol. Hvad er din ynglingsfilm, spørger en virtuel journalist i et ikke mindre virtuelt interview på hjemmesiden. "Toy Story", svarer Kyoko fra cyberspace. Selvfølgelig.
