Microsoft vil åbne egne butikker

Tidligere Wal-Mart-direktør er sat i spidsen for Microsofts plan om at etablere butikker i eget navn.

Microsoft søger nu andre veje for at sælge deres produkter. Producenten, der altid har fået selvstændige forhandlere til at sælge sine produkter arbejder nu detaljeret med at udvikle et koncept med egne butikker. Det skriver britiske The Register.

Den tidligere Wal-Mart-direktør David Porter er blevet ansat som corporate vice president for detailbutikker. Han skal definere beliggenhed, tidsplaner og andre detaljer for en kæde af butikker. Han starter i sit nye job på mandag. ´

Ifølge Microsoft skal David Porter »skabe større engagement« med kunderne, og skal supplere Microsofts nuværende arbejde med nuværende partnere.

Microsofts nye butiksdirektør er en veteran fra supermarkedskæden Wal-Mart, hvor han var i 25 år. Wal-Mart er kendt for at være verdens største supermarkedskæde med store varehuse, hvor detailkunder kan købe alt mellem himmel og jord til discountpriser. Hos Wal-Mart stod David Porter stod i spidsen for blandt andet merchandising, in-store operations og informationsteknologi. Her var han ifølge The Register et »strategisk punkt for indflydelse på Wal-Marts forretning« og var i sin sidste stilling merchandisingchef for underholdning.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S