En storstilet kortlægning af danske børns medievaner konkluderer, at interaktive medier bruges kreativt, samarbejdende og tværkulturelt orienterede, skriver Berlingske Tidende. I modsætning til tv-mediet er internet ikke passificerende, men ruster børnene til fremtidens krav.
»Vi får nogle børn, som er egnede til at gå ind i videnssamfundet; børn, som kan begå sig på videregående uddannelser. De er ikke afhængige af at sidde i rum med andre, men parate til at modtage og dele virtuel læring. Når de bliver større, er de rustet til at indgå i moderne, internationale virksomheder, hvor man kommunikerer på tværs af geografiske og kulturelle skel,« siger Birgitte Holm Sørensen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), til Berlingske Tidende.
DPU-undersøgelsen »Fremmedsprogslæring i digitale miljøer« viser at børn og unge har langt lettere ved at lære nye sprog end tidligere. Sprogene bruges til at chatte med skoleklasser i andre lande eller lave hjemmesider.
Samtidig påviser en specialeafhandling fra Københavns Universitet, at børn har et nuanceret socialt liv gennem online-venskaber og fællesskaber på nettet. Christiane Vejlø, som har skrevet afhandlingen, mener ligefrem, at forskellen mellem online- og offline-generationen er »den største teknologiske generationskløft nogensinde«.
»Børn tilegner sig ny teknologi med en legende og prøvende tilgang, så de ender med at skulle løse problemer for deres forældre. Og de bevæger sig helt ubesværet mellem online- og offlinetilstand og betragter de to verdener som sammenhængende,« siger Christiane Vejlø til avisen.