Nordjylland mangler it-folk

De nordjyske virksomheder i den trådløse industri er truet af mangel på ingeniører.

I løbet af et år er antallet af ingeniørjob hos nordjyske virksomheder der arbejder med mobiltelefoni og andre trådløse teknologier vokset fra 2.800 til 3.000, skriver Nordjyske Stiftstidende. I øjeblikket er der omkring 50 ubesatte stillinger, især inden for software, og branchen frygter nu, at væksten bremses af mangel på specialister.

»Indtil videre har der mest været tale om, at det kan tage lang tid at få stillinger besat, men på et tidspunkt slår det over i, at man ganske enkelt ikke kan få fat i de nøvendige medarbejdere,« siger direktør Niels Buus, der er formand for den regionale brancheorganisation Norcom, til avisen.

Han tilføjer at organisationen er i fuld gang med at forberede aktiviteter, der skal tiltrække flere ansøgere til landsdelen og sørge for, at flere unge søger ind på ingeniør-studierne.

Det er især specialister inden for software, der efterspørges, mens andre ingeniør-grupper fortsat har en ledighed på op til fem procent.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S