Piratdom ryster Christiansborg: Flertal overvejer lovændring

Hjemmeside-indehavere bør høres, når deres sites kræves blokeret, mener politikere fra EL, SF, S, V og K.

Flere partier stemmer nu i Venstres kritik af den danske lovgivning, når det kommer til blokade af hjemmesider.

Kritikken kommer efter Højesteret i går, torsdag, stadfæstede dommen om spærring af The Pirate Bay. Kendelsen slog fast, at rettighedshavere kan bede teleselskaber spærre adgangen til en hjemmeside, der deler ulovligt indhold. Det vil ske, uden hjemmeside-indehaveren automatisk får at vide, at teleselskaberne står til at skulle spærre adgangen til hjemmesiden.

Det er et problem, at hjemmeside-indehaveren ikke automatisk bliver hørt, men kun bliver hørt, hvis de på en eller anden måde finder ud af, at deres side står til spærring.

Det meldte Venstres it-ordfører ud over for ComON tidligere i dag. Nu giver en stribe andre partier Venstre-politikeren ret.

"Det lyder meget mærkeligt, at man kan foretage sådan en handling, uden modparten automatisk bliver hørt," siger Yildiz Akdogan, Socialdemokraternes it-ordfører.

Hun bakker derfor op om Venstres forslag om at tage en diskussion mellem it-ordførerne om loven skal ændres. Hun har deruover nu stillet spørgsmål til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) for at få svar på, "hvad der kan gøres for at sikre en hjemmesideejers mulighed for at blive hørt i en eventuel fogedsag om spærring af den pågældendes hjemmeside".

Det andet regeringsparti, Det Konservative Folkeparti, kalder dommen for "en meget ubehagelig udvikling".

"Det er tæt på at knægte ytringsfriheden," siger Jørgen S. Lundsgaard, it-ordfører (K), som bakker op om Venstres ønske om at se på, om en ny lovgivning skal på plads.

Venstrefløjspartierne er på barrikaderne
Enhedslistens Per Clausen raser over dommen.

"Det, mener jeg, grundlæggende er helt uacceptablet. Det er nødvendigt at ændre lovgivningen, så det ikke kan ske for fremtiden," siger Per Clausen.

Hvis ordførerne ikke kan blive enige om at ændre loven, vil Enhedslisten selv stille et beslutningsforslag i Folketinget, siger it-ordføreren. Det vigtige er, at en påstået krænker har mulighed for at klage, inden adgangen til hjemmesiden bliver spærret, siger han.

Hanne Agersnap, it-ordfører for SF, er "overvejende enig" med Venstres bekymring. Hun mener, at det er et problem, at rettighedshaverne kan lægge sag an mod internetudbyderne i stedet for den pågældende hjemmeside.

"Ideelt set skal de ulovlige sites/adresser (og ikke netoperatørerne) pådømmes. Det kan gøres ved at ophavsrettighedshaverne anlægger sag mod påståede rettighedskrænkere. Rettighedshaverne synes imidlertid, det er en dyr og langsommelig måde - en del af rettighedskrænkerne vil ikke have adresse i DK, hvilket yderligere besværliggør et privat søgsmål," skriver Hanne Agersnap i en mail til ComON.

SF har tidligere foreslået at oprettet et klagenævn for ophavsrettigheder, som per anmodning skal se på, om et site er lovligt og så eventuelt pålægge teleselskaberne at spærre for adgangen. Ved denne løsning skal de påståede rettighedskrænkere have en klagemulighed.

"Det er en sær konstruktion, også fordi den påståede krænker ikke er anklaget og derved ikke har mulighed for at forsvare sig," skriver Hanne Agersnap om den nuværende lovgivning.

Indehaver kan klage
En indehaver af en hjemmeside har mulighed for at blive hørt i fogedretten, hvis det står klart, at indehaveren har interesser i sagen. Men det kræver, at indehaveren er klar over, at rettighedshaverne kører en sag mod hjemmesiden. Fogedretten er ikke i dag forpligtet til at underrette hjemmeside-indehaveren om, at nogen har bedt om at få spærret siden.

Når rettighedshaverne anmoder fogedretten om at få teleselskaberne til at spærre adgangen til en side, er det retsplejelovens paragraf 642, 643 og 644, der afgør, om en dommeren pålægger internetudbyderne at spærre for adgangen. Rettighedshaverne skal ikke bevise, men blot sandsynliggøre, at teleselskabet foretager noget, der er ulovligt for at få dem til at spærre for adgangen til en hjemmeside. Teleselskabet kan inden for en kort frist kære fogedrettens beslutning, men det kan hjemmesideindehaverne ikke. Indehaveren kan til gengæld sandsynligvis lægge sag an for at få ophævet blokaden.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse