Europæisk GPS-projekt vakler

Galileo - et europæisk satellit-navigeringssystem, der skulle tage kampen op mod amerikanske GPS, har svært ved at holde tidsplanen, og nu er projektet røget ud på et økonomisk sidespor.

For lidt over et år siden sendte den europæiske rumfartsorganisation (ESA) sin første Galileo-satelit til vejrs. En anden satellit skulle efter planen have været sendt op til efterår, men er stadig parkeret på landjorden. Efter planen skal 30 satellitter være i kredsløb, men i øjeblikket kæmper projektet med at holde styr på budgetter, der allerede er overskredet - for ikke at sige eksploderet. For oprindelig lå budgettet på knap en milliard euro, men er i dag vokset til 3,8 milliarder.

Til sammenligning har det mindre komplicerede amerikanske GPS-system kostet 7,7 milliarder euro i planlægning og udførelse. Og i øjeblikket er det store og svævende spørgsmål om Galileo-projektet i det hele taget er realistisk. Og nemmere bliver det ikke, når projektets støttere erkender, at de ikke ved, hvordan de skal tjene penge på projektet.

Ud over EU er Kina, Indien og Brasilien nogle af de lande, som har bakket op om Galileo og som altid har ønsket et alternativ til det amerikanske GPS-system.

Ved en eventuel krisesituation kan USA lukke ned for GPS-systemet i bestemte regioner. En mulighed som amerikanerne endnu ikke benyttet sig af.

Galileo har mange fordele i forhold til GPS. De små Galileo-enheder er mere præcise, bruger mindre strøm og understøtter flere funktioner. Og dertil kommer, at brugerne kan være sikre på, at det amerikanske militær ikke pludselig kan vælge at slukke for netværket eller forringe nøjagtigheden.