Edbpriser.dk afviser kritik af ny regel

Direktøren for prisportalen påpeger, at accepten af 3.mands-lager er en naturlig konsekvens af bedre logistik og ikke et skridt mod ringere troværdighed.

I går var SHG.dk-chefen Thomas Falborg fremme med kritik af de nye 3.mands-lager-regler på Edbpriser.dk. Reglen tillader forhandlerne på prisportalen at angive en kortere leveringstid, selv om varen ikke er på lager hos dem selv, men hos deres leverandør.

Men Edbpriser.dk afviser kritikken: »Den nye regel er en naturlig fornyelse. I dag er logistikken blevet så god, at det ikke er nødvendigt for en internetforhandler at have et stort lager. Mange distributører leverer direkte til slutkunden lige så hurtigt, som en forhandler vil kunne,« siger Carsten Bang, der er direktør for Retail Net-Commerce System, der står bag Edbpriser.dk.

Bang henviser i øvrigt til, at ændringen kun består i, at man nu kan angive en leveringstid, der er kortere end tre dage, selv om man ikke selv har varen på lager. Man kan således ikke angive, at man selv har produktet på lager, hvis man ikke reelt ikke har det. Kun at det kan leveres.

Bang ser den nye regel som en del af en vedvarende ændringsproces, hvor Edbpriser.dk hele tiden forsøger at tilpasse sig forholdene på markedet for at kunne tilbyde den bedst mulige vare til både deres kunder og slutbrugere, der besøger sitet.

Med de løbende justeringer håber direktøren, at Edbpriser.dk kan bevare sin førerposition, og både have plads til de store og de små forhandlere.

»Hvis der for eksempel er en forhandler, der kun kan levere en eller anden specialiceret PC-køler, så skal han også kunne være med på Edbpriser.dk. Det er hverken i vores eller i slutbrugerens interesse kun at have elite-forhandlere repræsenteret. Der skal være en bredde,« siger Bang, der indrømmer, at Edbpriser.dk gerne skulle tjene penge, men er tøvende overfor at sætte prisen op, fordi det formentlig vil udelukke en række mindre forhandlere.

Med 125.000 unikke besøgende om ugen og 17 millioner sidevisninger om måneden er Edbpriser.dk Danmarks største prisportal for elektronisk udstyr. Ifølge Carsten Bang har Edbpriser overhoved ikke nogle mærkbare konkurrenter på det danske marked.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job