PROSA: It-uddannelserne er i klar fremgang

De it-professionelles fagforbund mener ikke, at it-uddannelserne slås med optagelsestallene. Videnskabsministeriets opgørelse, der viser et fald på seks procent, er ufuldstændig, lyder kritikken.

Det generelle dalende optag til de videregående uddannelser har heldigvis ikke ramt it-uddannelserne, der samlet set har haft en fremgang på 13 procent i forhold til 2007.

Det skriver it-fagforbundet PROSA i en pressemeddelelse.

Pointen er, at selv om de akademiske it-uddannelser på de danske universiteter ifølge Videnskabsministeriet må vedkende sig en tilbagegang på seks procent, har optagelsestallet for alle landets it-uddannelser samlet set oplevet en pæn stigning.

»Det er da rigtigt, at eksempelvis et hardcore-fag som datalogi har et markant fald på Københavns Universitet. Men generelt set går det ganske udmærket,« siger Michael Tøttrup, der er uddannelseskonsulent i PROSA, til ComON.

Han mener nemlig ikke, at Videnskabsministeriets opgørelse er dækkende for hele det danske uddannelsesliv inden for it.

»Det, der er problemet, er, hvad man tæller med i udarbejdelsen af optagelsestallene. Samlet set er det, som vi kalder it-uddannelser, steget med 13 procent i forhold til sidste år,« siger Michael Tøttrup til ComON.

Den statistik, der viser et fald på seks procent, gælder kun for de it-uddannelser, som foregår på landets universiteter. Og ifølge PROSA giver det et forkert billede af it-uddannelsernes situation.

»Set fra vores synspunkt er det et ufuldstændigt billede, der bliver givet. Vi tæller både, bachelor-uddannelserne, civilingeniørerne, diplomingeniørerne, HA'erne, datamatikerne, it- og elektronik-teknologerne samt multimediedesignerne med. Hertil kommer så de forskellige ingeniørhøjskoler, erhvervsakademierne og de nye professionshøjskoler,« uddyber Michael Tøttrup.

PROSAS statistik viser ydermere, at it-uddannelserne siden 2004 har oplevet en stigning i antallet af optagne på 26 procent. Og fagforbundet ser gerne, at tallen bliver endnu bedre - især på ét bestemt punkt.

»Det er dog stadig et generelt problem, at andelen af kvinder, der bliver optaget på it-uddannelserne, er alt for lavt. Erhvervet har i høj grad brug for også deres talenter,« lyder det i fagforbundets pressemeddelelse.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College