Hvem er manden i browseren?

Fra phishing til pharming til "manden i Browseren." Det er navnet på en ny form for datakriminalitet, der bliver yderligere specifik, mere skjult og kræver mere sofistikeret kildekode.

Manden i browseren er betegnelsen på en ny form for datakriminalitet.

Teknikken minder om traditionel phishing, hvor forbrydere opsætter falske hjemmesider og derved opsnapper informationer.

Med "Manden i browseren" går forbryderne dog et skridt videre. I stedet for at sætte falske hjemmesider op, downloader internetbrugere trojanere, der installerer en fil på computeren.

Filen ligger så inaktiv, indtil internetbrugeren selv etablerer kontakt til for eksempel netbanken. Fluks aktiveres filen og sætter en forbindelse op til en FTP-server, der opsnapper alle vigtige informationerne. De er så klar til at blive misbrugt af it-kriminelle fra hele verden.

Hele processen er skjult, deraf betegnelsen "Manden i browseren".

»Der er nærmest en, der sidder og kigger dig over skulderen,« fortæller Michael Dahl, der er it-sikkerhedsfirmaet F-Secures danske mand.

Teknikken er dog hverken ny eller ukendt i Danmark, forklarer Michael Dahl, der er F-Secures danske mand. Alligevel er teknikken værd at nævne, da den hiver it-forbryderne op på et nyt niveau.

»Selve teknologien er ikke ny og banebrydende, men vi ser, at den i højere grad tager til i forhold til de andre teknologier som phishing og pharming. Det er en mere kompleks kode, og det viser, at hackerne bliver dygtigere,« vurderer Michael Dahl.

Derudover bliver den nye teknologi konstant mere specifik. Programmerne målrettes mod specifikke huller i for eksempel amerikanske netbankers sårbarheder, og derefter bruger forbryderne i højere grad målrettet spam til at få folk til at downloade den skadelige fil. Det kan være ved at narre mailbrugere til at tro, at en spam-mail er fra en bekendt.

Derudover volder det problemer, at forbryderne skjuler virus bedre end tidligere.

»Med de her koder er filerne som udgangspunkt ikke skadelige, men bliver først skadelige, når man for eksempel går ind på danske banks hjemmeside,« fortæller Michael Dahl.

Det betyder, at sikkerhedsfirmaerne i højere grad skal til at vurdere filer ud fra deres adfærd i stedet for ud fra, om den er skadelig. For eksempel bliver en fil mistænkelig, hvis den ikke bliver brugt.

Michael Dahl kan ikke give en præcis forklaring på, hvorfor der endnu ikke er set eksempler på "Manden i browseren" i Danmark endnu. Det kan dog enten skyldes en højere dansk bank-sikkerhed, eller at markedet er mindre.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job