Data smog

Informationsstrømmen er over os og det i så rigelige mængder, at vi er ved at blive kvalt i den. Det får alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske og samfundet som sådan, skriver David Shenk i bogen "Data smog: surviving the information glut". Han er freelance-journalist og har bl.a. skrevet for Wired, Harper´s og The New York Times. Han karakteriserer sig selv som teknorealist, som værdsætter teknologiens fordele, men også erkender og reagerer på teknologiens bagdele.


Information, informationssamfundet, informationsmotorvejen og vi kan blive ved. Information er blevet plusordet, som koblet på snart sagt enhver ting kan gøre den mere sælgelig end den var i sig selv. Det er som om vi ikke kan få nok information.


Men sådan er det ikke, hvis vi skal tro Shenk. Tværtimod. Forholdet mellem mennesker og informationsteknologi bliver stadig mere kompleks, og i stedet for at berige mennesket er vi i dag ved at blive kvalt i al den information vi hele tiden udsættes for. Shenk ved hvad han taler om. Han har selv været "hooked" på den nye informationsteknologi, maskinerne, software opdateringer, tonsvis af informationer der strømmede til via e-mail, fax, stabelvis af aviser, magasiner m.m. Med informationer, som så meget andet, gælder det at på et eller andet tidspunkt overstiger mængden "the point of diminishing return", hvor det i stedet for at bidrage positivt til vores liv, er direkte negativt. Det er der vi er nu.


I bogens første del "Signal to noise" tager Shenk fat på at beskrive udviklingen fra et samfund med knaphed på informationer til et samfund med en overflod af informationer, og tager fat på spørgsmålet om, hvor meget et menneske egentlig kan overskue, huske og bruge til noget. Vi er begyndt at skabe mere information end vi kan behandle. "Information overload" er blevet vor tids problem, og det får store konsekvenser for den enkelte såvel som for hele samfundet. Denne uvelkomne overflod af informationer betegner Shenk som "Data Smog", der kommer i vejen for menneskets liv, ødelægger og fordrejer kommunikation og relationer mellem mennesker og stresser os.


Faktisk er den megen information og den hastighed hvormed den cirkulerer en af vor tids største stressfaktorer, der gør os syge. En af sygdommene er den såkaldte Attention Deficit Disorder (ADD), som er en ubalance i hjernen der forårsager rastløshed og en følelse af kedsomhed og distraktion. Folk, der er ramt af ADD, har svært ved at koncentrere sig i længere tid og ved at fokusere på én ting.


Der er mere information og det hele foregår i et højere tempo end den menneskelige hjerne kan følge med i. Hurtigere end vores hjerne kan udvikle sig og følge med. Vi kan simpelthen ikke bearbejde så meget information så hurtigt og endnu mindre huske informationerne.


I bogens anden del, "Virtual Anarchy", sætter Shenk skarpt på de sociale og politiske konsekvenser af informationsrevolutionen, som han kalder den. En række fænomener bidrager til det virtuelle anarki. En af dem er, at vi er fanget i en konstant strøm af nye computere og ny software. Vi skal hele tiden have nyt, have mere, mens vi lader de gamle ting bag os. Men alt dette skyldes ifølge Shenk, at det som producenterne sælger os ikke så meget er informationsteknologi som angst for ikke at kunne følge med udviklingen.


En anden ting er at jo mere information der er, desto mere markant skal budskabet og måden det præsenteres på være, for at udskille sig i strømmen af informationer og blive hørt. Det får alvorlige konsekvenser for vores måde at kommunikere på, hvor tendensen går mod at der råbes stadig højere og budskaberne bliver stadig mere markante for at få folks opmærksomhed, også i det politiske liv.


I bogens tredje del "A New order" tager Shenk fat om de nye magtstrukturer, der viser sig i Data Smog'ens tåger, og det er ikke et kønt billede der tegnes af denne verden. Som Shenk skriver, kommer der ud af hele denne informationssump adskillige nye levende og smitsomme typer af liv. Det anarki, som informationsoverfloden har skabt, har skabt et ekstremt venligt miljø for en blanding af modbydelige væsener. Hvem er de så? Her fremhæver Shenk den dygtige tyv og den ambitiøse sælger, som nogle af dem der har kronede dage. Vi efterlader os alle spor, når vi bevæger os i det moderne samfund, om vi så handler over Internettet eller bruger vores kreditkort. Alle disse spor samles ind og kombineres, og giver tilsammen et ganske godt billede af vore præferencer og adfærd. Det forstår de, der har noget at sælge, at udnytte.


Et andet problem er den megen information, så meget at der altid findes noget information eller en ekspert, der mener noget og en anden, der mener det modsatte. Det betyder, at vi i stedet for at blive informeret, drukner i information, som vi ikke ved hvad vi skal stille op med, og i sidste ende vælger mange informationer fra, fordi de opfattes som uoverskuelige.


Hvad gør man så for at undgå Data Smog? Også det har Shenk et bud på. Bogens fem sidste kapitler er såkaldte modgifte mod informationsoverflod. Når først man har lært at identificere Data Smog'en og dens kilder, må man skille sig af med den. Det kan man bl.a. gøre ved at stoppe en lang række datastrømme, som ikke er væsentlige, men som snarere distraherer en fra livets væsentlige ting, d.v.s. at slukke fjernsynet, lade være med hele tiden at bære rundt på en mobil-telefon, begrænse mængden af e-mails, stoppe opgraderings-manien og meget mere. Ud over at standse for al Data Smog'en som man bliver udsat for, gælder det også om at begrænse sit eget bidrag til den. Derfor foreslår Shenk, at vi alle er mere mådeholdne med hvad vi siger, skriver og poster offline og online.


"Data Smog" er noget så sjældent, når det gælder bøger om computere og Internettet, som en revideret og opdateret version af en tidligere udgave af bogen. Det må i sig selv siges at være en anbefaling i den del af bogbranchen, hvor bøger næsten forældes hurtigere end de kan skrives, trykkes og distribueres. Det er også en begavet og velskrevet bog, der giver stof til eftertanke, og får læseren til at stoppe op og tænke over tingene. Om man så drager de samme konklusioner som Shenk er jo op til den enkelte.


David Shenk "Data smog: surviving the information glut" HarperEdge 1998. Revised and updated version.

    Læses lige nu
      Computerworld Events

      Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

      Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
      Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
      Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
      Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

      Sikkerhed | København

      Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

      Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

      Andre events | København

      Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

      Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

      Sikkerhed | Aarhus C

      Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

      Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

      Se alle vores events inden for it

      Navnenyt fra it-Danmark

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

      Alexander Bendix

      Norriq Danmark A/S

      Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
      Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

      Niels Bjørndal Nygaard

      Norriq Danmark A/S

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

      Thea Scheuer Gregersen

      Norriq Danmark A/S