Ny Microsoft-emulator kører DirectX10-spil uden grafikkort

Det kommende Windows 7 kan afvikle DirectX10-software uden et passende grafikkort. Et nyt værktøj kaldet Warp10 simulerer grafikkortets funktioner på systemets cpu.

Microsoft udvikler en ny emulator-software til Windows 7, som simulerer et DirectX10-grafikkort direkte på cpu'en. Det betyder at DirectX10-software fremover kan afvikles uanset om computeren rent faktisk er udstyret med et kompatibelt grafikkort. Og programmer skrevet til DirectX10 kan dermed også afvikles på en håndholdt computer eller en netbook - uden at softwaren skal skrives om.

Den nye emulator-software har fået navnet Warp10 - en forkortelse for Windows Advanced Rasterization Platform. Emulatoren skulle være i stand til at simulere alle DirectX10-funktioner på en vilkårlig x86-processor.

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen og i dette tilfælde er der også en alvorlig ulempe, som begrænser anvendelsesmulighederne. Selv på en forholdsvis hurtig processor som Intels nye Core i7 er ydelsen langt fra imponerende - og den kan slet ikke sammenlignes med den ydelse, man kan få ved at bruge et rigtigt DirectX10-grafikkort.

I Microsofts egen benchmark-måling med en Core i7 processor på 3 GHz er det kun lykkes at nå op på en gennemsnitlig frame rate på beskedne 7,3 FPS i spillet Crysis, og det er vel at mærke med en lav opløsning på 800 x 600 pixels og den grafiske kvalitet sat til laveste niveau. Selv det gamle GeForce 8800 GTS kan klare en FPS på 84,8 ved samme opløsning.

Så Warp10 er ikke egnet som en erstatning for grafikkortet, selvom hastigheden sandsynligvis bliver optimeret yderligere inden Windows 7 bliver frigivet. Men Warp10 kan være en løsning, hvis der er brug for at køre DirectX10-programmer på maskiner uden grafik-hardware - f.eks. mobile enheder.

Læs Microsofts egen tekniske gennemgang af Warp10.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job