Virusadvarsel sletter harddisken

Ormen Yarner, der huserer på nettet i disse dage, har forklædt sig som antivirusprogrammet YAW.

Ifølge IT-sikkerhedsfirmaet Kaspersky Labs huserer en ny specielt ondsindet orm på nettet i disse dage. Det drejer sig om ormen Yarner, der fremstår forklædt som antivirusværktøj, men i virkeligheden er virus selv. Ormen spreder sig via e-mails under dække af at være en besked fra det populære tyske antivirus-website Trojaner-Info.

Ofre modtager en e-mail med beskeden "Trojaner-Info Newsletter" og en vedhæftet fil ved navn Yawsetup.exe. Teksten i mailen opfordrer til at man installerer antivirusværktøjet YAW 2.0, som er vedhæftet. Det er dog ikke YAW 2.0, der er vedhæftet - men derimod virus selv. YAW 2.0 er et fiktivt program.

Installeres ormen på pc'en, samler ormen alle de e-mail adresser der findes på offerets maskine og gemmer dem i filerne Kernei32.daa og Kernei32.das. Herfra bruger ormen adresserne til at sende sig selv videre. I hvert tiende tilfælde vil ormen herefter slette offerets harddisk.

Ormen er mest udbredt i Tyskland, men ifølge flere kilder er den også ankommet til Danmark. Den findes dog endnu ikke på virus top ti.

Link:

  • Kaspersky Labs
  • Læses lige nu

      Annonceindlæg fra Opentext

      Identity er omdrejningspunkt for AI, applikationer og angreb og kræver klar governance

      Det gælder om at reducere risici – fra medarbejdere over privilegerede brugere til maskinidentiteter.

      Navnenyt fra it-Danmark

      Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

      Susanne Sønderskov

      Sourcing IT