Er det rimeligt, at staten pålægger internetudbyderne udgifter, hvis staten vedtager at sende advarselsbreve til formodede netpirater?
Det spørgsmål forsøgte Per Clausen, medlem af Folketinget for Enhedslisten, at få erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K) til at svare på for 14 dage siden i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål. Det lovpligtige svar blev et ikke-svar.
Spørgsmålet lød:
”Mener ministeren ud fra en erhvervspolitisk betragtning at det vil være rimeligt, at pålægge én industri (teleindustrien) at finansiere tiltag, der specifikt har til formål at forbedre retshåndhævelsen for en anden industri (rettighedsshaverne)?”
Svaret var, at ministeren afventer indstillingerne fra Kulturministeriets Antipiratudvalg, som længe har været nærmest færdigt, men af uvisse årsager endnu ikke er offentliggjort.
"Jeg antager, at der spørges til et muligt tiltag om at pålægge teleindustrien at udsende informationsbreve til internetabonnenter, der ifølge rettighedshaverne har foretaget ulovlig fildeling m.v. Da et sådant tiltag ville høre under kulturministeren, har jeg kontaktet Kulturministeriet, som har oplyst, at en såkaldt brevmodel er et blandt flere tiltag, som har været drøftet i Udvalget om ophavsrettigheder på internettet, som er nedsat under Kulturministeriet. Kulturministeriet har endvidere oplyst, at udvalgets rapport forventes offentliggjort i løbet af kort tid. Når rapporten foreligger, vil regeringen tage stilling til de konkrete forslag, som rapporten måtte indeholde," lød svaret fra Brian Mikkelsen, som selv tidligere som kulturminister har været nær det følsomme spørgsmål om ulovlig fildeling.
Socialisten Per Clausen forsøgte også at få svar på, om Brian Mikkelsen mener, at det vil fremme vækst og investeringer, hvis teleselskaberne får pålagt den økonomiske og administrative byrde at sende brevene.
Teleselskaber er skuffede
Teleselskaberne har længe kæmpet imod, at de får en rolle som politi over for deres egne kunder. De mener ikke, at det bør være deres ansvar at overvåge netbrugen. Derfor har de også strittet imod rettighedshavernes ønske om at sende advarselsbreve. Deres primære ønske er dog på nuværende tidspunkt, at de ikke kommer til at betale for udgifterne eller at stå som afsender, hvis politikerne beslutter sig for at indføre brevmodellen.
Jakob Willer, direktør for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, er skuffet over det tynde svar.
"Det er i virkeligheden en ret principiel sag. Ønsker regeringen at pålægge økonomiske og administrative byrder på teleindustrien, selv om det helt ensidigt er for at varetage kulturindustriens interesser?," siger Jakob Willer til ComON.
ComON's aktindsigt i sagen har tidligere vist, at Antipiratudvalgets indstilling vil lægge op til en model, hvor rettighedshaverne udpeger de formodede fildelere. Dernæst sender internetudbyderne brevene, men uden at stå som afsender. Det er dog stadig uafklaret, hvem der skal betale de mange millioner kroner, som det vil koste at sende de op mod 50.000 breve, som rettighedshaverne forventer at sende om året. Udregninger fra Netplan viser, at det over de næste tre år vil koste 10 millioner kroner blot at skabe systemerne til at kunne sende brevene. Oveni kommer udgiften til arbejdskraft, papir og porto. Advarselsbrevene vil angiveligt ikke blive sendt til folk, der ulovligt henter film og musik over mobilnettet, men kun over faste forbindelser.
Brevmodellen som "aktiv oplysningskampagne" er de danske rettighedshaveres foretrukne metode til at mindske den ulovlige fildeling. I lande som Frankrig og Storbritannien har rettighedshaverne fået gennemtrumfet 3-strikes-modeller, hvor fildelere står til at miste internetforbindelsen, hvis de gentagne gange bryder ophavsretten.
