Microsoft trækker tilbuddet tilbage

Microsoft opgiver at købe Yahoo, der har kæmpet med næb og klør for at undgå at blive solgt for billigt. Microsoft overvejer nu andre opkøb.

Lørdag brød forhandlingerne mellem Microsoft og Yahoo sammen. Efterfølgende har Microsoft bekræftet, at man ikke længere er interesseret i at overtage Yahoo.

Yahoo krævede yderligere fem milliarder dollars (cirka 25 milliarder kroner).

Men det afviste Microsoft, der senest har tilbudt 44 milliarder dollars (220 milliarder kroner). Microsoft har meldt ud, at man nu har andre alternativer til at styrke sin kamp mod Google, hvilket har været den overvejende grund til at købe Yahoo.

Hos Cnet kan man læse Steve Ballmers afsluttende brev til Yahoo, hvor han forklarer forløbet og de ting, som fik Microsoft til at trække følehornene til sig igen.

Blandt andet Yahoos pludselige reklame-samarbejde med Google har irriteret Microsoft-chefen.

I brevet skriver Ballmer også, at Microsoft nu vil fortsætte på egen hånd for at forfølge de mål, som opkøbet af Yahoo skulle medvirke til at opfylde. Han afviser ikke, at andre virksomhedsovertagelser kan komme på tale.

Meningen med at købe Yahoo var blandt andet at sikre en hurtig tilgang af dygtige, tekniske ansatte.

Balmer har ved tidligere lejligheder påpeget, at han kun kan se en lille gruppe virksomheder på verdensplan, som ville kunne give Microsoft en lignende værditilvækst. Det kunne være Facebook, AOL og MySpace.

Men Microsoft vil ikke begrænse sine muligheder til giganterne.

»Jeg bliver ikke overrasket, hvis Microsoft nu går i gang med at opkøbe en masse firmaer, som ifølge Microsoft kan give dem de ting, som de nu ikke får fra Yahoo. Jeg tror, at de vil kigge nærmere på nogle af de mange Web 2.0-virksomheder og finde ud af, hvad de kan tilføre Microsoft,« siger Gartner-analytikeren Allen Weiner til Cnet.com.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S