Computeren stemt ud af valglokalet

Den tyske forfatningsdomstol (Bundesverfassungsgericht) i Karlsruhe har truffet en principiel afgørelse i en sag om anvendelsen af valgcomputere. Allerede ved det tyske forbundsdagsvalg i 2005 var der installeret valgcomputere i 2.000 stemmelokaler, men softwareeksperter har efterfølgende klaget over, at systemer kan manipuleres. En sådan terminal i valglokalet fungerer typisk ved, at man trykker ud for den ønskede kandidat i stedet for at sætte et kryds på stemmesedlen. Stemmen bliver altså kun registreret elektronisk og ikke på papir.

Og forfatningsdomstolen valgte at give klagerne medhold. Dommerne mener at valgcomputerne er ulovlige i henhold til den tyske forfatning, fordi det ikke er muligt for den enkelte vælger at kontrollere, om stemmeafgivelsen er registreret korrekt - f.eks. ved at få en papirudskrift med den afgivne stemme.

Domstolen konstaterer, at det kræver »en betydelig indsats med en høj risiko for at blive opdaget« hvis man vil manipulere et almindeligt valg med stemmesedler, mens »programmeringsfejl i softwaren eller målrettet valgforfalskning gennem manipulation i softwaren i elektroniske valgmaskiner er vanskelig at opdage«.

Men dommerne har ikke udstedt et generelt forbud mod valgcomputere. I dommen hedder det bl.a., at det fortsat er tilladt at anvende elektroniske systemer til stemmeregistrering, »hvis den forfatningsretligt påkrævede mulighed for en pålidelig stemmekontrol er sikret«. Denne mulighed findes ikke i de valgcomputere, som de tyske myndigheder hidtil har anvendt, og som også skulle anvendes ved kommende parlaments- og kommunalvalg.

Den tyske hacker-forening CCC (Chaos Computer Club) har ført an i kampen mod valgcomputere. Den grundlæggende kritik bunder i, at der er tale om en »black box«, en lukket maskine, hvor det kun er producenten, som kender maskinens virkemåde. Og producenterne vil ikke afsløre, hvordan deres maskiner fungerer, fordi dette opfattes som en forretnings-hemmelighed. Men CCC mener, at man f.eks. har brug for at analysere kildekoden for at tjekke, at maskinen tæller stemmerne korrekt og ikke kan manipuleres.

Hvis vælgerne har afgivet deres stemme på papir, er det altid muligt at foretage en genoptælling for at kontrollere, om resultatet er korrekt. Men dette er ikke muligt, hvis vælgeren blot har trykket på en knap ved en valgcomputer - der er ikke noget papirbevis på den stemme, der er afgivet. Og sikkerhedshullerne betyder, at uvedkommende kan skaffe sig adgang til stemmeresultatet og ændre det, frygter eksperterne.

Kritikken af valgmaskinerne har allerede fået Holland til at droppe e-valg og gå tilbage til papir og blyant. Holland var ellers et af de første lande i verden, hvor stemmesedlerne blev udskiftet med valgcomputere. Men i 2006 kunne CCC sammen med den hollandske forening »Wij vertrouwen stemcomputers niet« (Vi stoler ikke på valgcomputere) påvise flere alvorlige sikkerhedshuller i de godkendte valgcomputere fra firmaet Nedap. Regeringen måtte herefter fjerne Nedap-maskinerne fra valglokalerne.
CCC har siden kæmpet for at få Tyskland til at gøre det samme.

I USA er valgcomputere også på retur. Ved midtvejsvalget til Kongressen i 2006 var det 39 procent af de amerikanske vælgere, der afgav deres stemme ved en touchscreen-baseret valgcomputer. Dette tal var faldet til omtrent en tredjedel af vælgerne ved præsidentvalget i efteråret. Til gengæld var der fremgang for maskinlæsbare stemmesedler, hvor vælgeren sætter sit kryds som normalt, hvorefter sedlen køres gennem en optisk scanner. Fordelen er, at stemmesedlen kan gemmes og optællingen gentages, hvis det bliver nødvendigt.

Diskussionen om valgcomputere bliver endnu mere aktuel hvis der åbnes for stemmeafgivelse over internettet eller sms. Foruden problemet med, at vælgeren mangler en papirkopi som bekræfter hvem man har stemt på, så er der også risiko for, at stemmer bliver afgivet under falsk identitet.