RAM-priser stiger i Danmark efter japansk jordskælv

Opkøbere hamstrer RAM.

Artikel top billede

Nervøsiteten breder sig på markederne for elektroniske komponenter , processorer og RAM-kredse efter det japanske jordskælv i fredags.

Hos komponentproducenten Kingston siger den danske landechef, Michael Lysholt Nielsen, at markedet allerede har reageret på den japanske katastrofe. Nogle opkøbere forsøger direkte at hamstre komponenter enten for at sikre sig mod stop i leverancerne eller for at spekulere i fremtidige prisstigninger som følge af varemangel. Derfor har flere producenter indført loft over, hvor store ordrer de enkelte kunder kan bestille.

»Der er en hamstring i gang, og vi ser allerede nu, at priserne for RAM-kredse er stigende. Vi bliver kimet ned fra morgenstunden fra folk, som vil tømme vores lager. Vi håndterer det ved at sætte begrænsninger på, hvor meget man kan købe. Vores interesse er at kunne blive ved med at levere til pc-byggere og andre almindelige kunder og undgå spekulation,« siger Michael Lysholt Nielsen, som dog ikke vil give noget præcist tal for prisstigningerne

Han fortæller samtidig, at det er blevet sværere at få oplyst priser fra Kingstons regionale kontor i London.

»Men indtil nu er der tale om en ren børsreaktion, og så må vi se, hvordan påvirkningen bliver på længere sigt, efterhånden som vi bliver klogere på, hvad der konkret er sket på de japanske fabrikker,« siger han.

Flere producenter som Sony og Epson har allerede rapporteret om stop i produktionen på nogle fabrikker, og samtidig stiger frygten for, at den truende atomkatastrofe på Fukushima-værket kan lamme produktionen af eksempelvis silicium-plader (wafer), som er afgørende for produktionen af stort set alle elektroniske komponeneter.

Ifølge Digitimes står Japan for i alt 60 procent af verdens produktion af disse silicium-dele, og mere end en tredjedel af produktionen sker på producenten SEHs fabrik i Shirakawa i nærheden af netop Fukushima-værket.

Internationale analytikere peger samtidig på, at produktionen af Flash-hukommelse, DRAM, mikro-controllere, komponenter til LCD-skærme og batterier kan være i fare. Adgang til elektricitet og transport er et selvstændigt problem, som også kan ramme den japanske elektronikproduktion hårdt, lyder vurderingen.

Annonce

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S