Dansker starter NFC-gilde med pølsevognsforsøg

"Betalingen bliver væsentligt sjovere med NFC," siger iværksætter.

Artikel top billede

En dansk iværksætter sætter nu spareklinker ind på at blive first mover, når det kommer til betaling med NFC-chips i mobiltelefonerne. I dag er det kun Nokia C7 og Google Nexus S, som tilbyder NFC. Men betaling med "Near Field Communication" vil om få år være så stort et marked, at Søren Kragh er villig til at sætte millioner på højkant for at være først med teknologien og kompetencerne i Danmark.

"Vi tror på, at det bliver rigtig stort og udbredt," siger Søren Kragh fra NFC Danmark.

"Vi kommer til at satse alt, vi ejer på det," forklarer han.

 

SMS-betaling skal give erfaring

Den første kunde hos NFC Danmark er pølsevognen, der ligger en spytklat fra Søren Kraghs anden virksomhed, mobildistributøren Nanoq Media Group, som ligger på Flæsketorvet i Kødbyen på Vesterbro i København. Eftersom NFC-betaling med mobilen endnu ikke er kommet til landet, har Søren Kragh skaffet den dankort-frie pølsemand en betalingsløsning med sms via Pay4it.

"Jeg har tit stået i en pølsevogn uden at have mønter på mig, og så tænkte jeg, at nu ville jeg gerne kunne betale med mobilen, og så gik jeg ned og snakkede med pølsevognen, om han var interesseret," siger Søren Kragh.

Jeres mål er at skabe NFC-betalingsløsninger. Hvorfor har I så lavet en sms-betalingsløsning nu?

"Det er for at skabe lidt røre i markedet, men det er også for at få erfaring. Mange af processerne er de samme med SMS- og NFC-betaling, så det er for at lære mere om processerne," svarer Søren Kragh.

 

Målet er at gå uden om operatørerne

Sms-betalinger er blot et skridt på vejen, understreger han. Målet er en NFC-betalingsløsning, hvor man kan holde mobilen nogle centimeter fra en NFC-terminal og så indtaste en pinkode for at godkende et køb. NFC fungerer også, når mobilen er løbet tør for strøm.

"Betalingen bliver væsentligt sjovere med NFC, hvor man ikke skal give operatørerne 30 procent af pengene," siger Søren Kragh.

Den første kapital i NFC Danmark, mellem to og tre millioner kroner, skal gå til hardware-indkøb af dankort-terminaler med NFC-egenskaber. Pengene er en kombination af egne penge og banklån. Udover Søren Kragh er NFC Danmark ledet af Svend Michael Hansen, som har erfaring med mobilmarkedet fra Scanbuy og netop er stoppet hos e-faktureringsfirmaet Tradeshift. Derudover er Søren Kragh i gang med at skaffe NFC-programmører. De er meget dyre, så planen er at tilbyde dem en ejerandel i firmaet, men det er endnu et uafklaret spørgsmål.

NFC Danmark har en plan om at tilbyde virksomheder, hvor NFC-betaling er oplagt, en gratis dankortterminal med NFC-egenskaber. Det kunne være Roskilde Festivallen, 7eleven eller McDonalds, som NFC Danmark kan samarbejde med, siger Søren Kragh.

Men hvis I alligevel skal sætte en dankortterminal op, hvorfor så ikke bare holde sig til dankort?

"Du har ret. Det overlapper hinanden. Jeg tror også, at det kommer til at foregå en langsom konvertering, ligesom der skete en langsom konvertering fra kontanter til dankort. Den store fordel er, at med en NFC-telefon, så holder du det hele et sted. Du har mulighed for at have forskellige kort i samme telefon, og du kan også have rabatkort i telefonen, så du slipper for at hive dem frem," siger Søren Kragh.

 

NFC-betalinger kan kobles sammen med mobile marketing

Det bliver desuden lettere at administrere bonusprogrammer og opfølgende henvendelser til en kunde, hvis betalingen foregår over en applikation på mobilen, siger Søren Kragh.

"Man kan også sætte det sammen med Foursquare og andre sociale tjenester til mobile marketing. Nogen kan lide det, andre kan ikke. Men uanset hvad, så er det den vej, tingene går," siger Søren Kragh.

Han forventer, at der i Danmark vil være 50.000 til 100.000 mobiler med NFC-chips, inden sommeren er ovre. Rygter siger, at også Apples kommende iPhones vil have NFC-egenskaber. Markedet bliver først for alvor stort om et år eller to, vurderer han.

"Til den tid vil der være hård konkurrence, men vi vil bare sikre os, at vi kommer først, at vi har teknologien og programmørerne," siger Søren Kragh.

"Det bliver meget spændende at se, hvad der sker med NFC, men jeg tror, at det kommer til at brage igennem, så det satser vi hele krudtet på," siger han.

NFC Danmark er endnu ikke oprettet som selskab, men Søren Kragh oplyser, at de har sendt selskaberne ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hjemmesiden for selskabet, http://nfc.dk/NFC_DANMARK/Siden_er_under_opbygning.html">NFC.dk, er ligeledes endnu ikke oppe at køre.

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

ML OPS til udvikling og støtte af Computer Network Exploitation

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S