Mobiltelefon-producenter er de grønneste

De to nordiske mobiltelefon-producenter Nokia og Sony Ericsson klarer sig rigtig godt i den seneste Greenpeace-guide til grøn elektronik. Det ser mindre godt ud for producenter af computere og spilkonsoller.

Greenpeace har netop udgivet den 13. udgave af sin "Guide to Greener Electronics", hvor 20 elektronikgiganter bedømmes efter hvor grønne de er. En klar tendens er, at producenter af mobiltelefoner klarer sig langt bedre end pc-firmaerne. Finske Nokia kommer ind på en klar førsteplads og bliver rost til skyerne for sin miljøindsats.

"Nokia er ganske enkelt hestehoveder foran konkurrenterne. De har en seriøs kemikaliepolitik, som betyder at deres mobiltelefoner er fri for en række skadelige kemikalier, som mange konkurrenter stadig kæmper med” siger Erik Albertsen fra Greenpeace Norden.

Den finske producent får også ros for sine 5.000 indsamlingssteder i 84 lande, hvor kunderne kan aflevere deres gamle telefoner. En anden nordisk mobiltelefon-producent, Sony Ericsson, kommer ind på en trejdeplads.

“Sony Ericsson er blandt verdens bedste til at lave mobiltelefoner uden unødvendige og skadelige kemikalier, og det fortjener de stor ros for. At virksomheden samtidig får 40 pct. af deres energiforbrug fra vedvarende energikilder viser, at man godt kan det hele på én gang”, siger Erik Albertsen.

Mobiltelefon-producenten Motorola er også i den forreste del af feltet, mens LGE er styrtdykket fra en 4. plads til en 11. plads, fordi firmaet har fået strafpoint for ikke længere at kunne leve op til deres afgivne løfter om at udfase PVC og bromerede flammehæmmere inden udgangen af 2010.

Pc-firmaerne klarer sig generelt dårligere end producenter af mobiltelefoner, men der er store ryk frem og tilbage i feltet mellem de halvårlige ranglister, som Greenpeace udgiver, efterhånden som producenterne afgiver løfter om at blive grønnere og efterfølgende har svært ved at leve op til dem.

HP fik strafpoint sidste gang for at forsinke sine planer om at udfase PVC og bromerede flammehæmmere og Greenpeace valgte ligefrem at demonstrere udenfor firmaets hovedkvarter i Palo Alto, men nu er HP taget til nåde igen, efter at firmaet har introduceret deres første computer stort set fri for de skadelige kemikalier.

Det er modellen ProBook 5310m Notebook, der har fået HP ind i varmen igen hos miljøorganisationen.

Nu er det så Dell og Lenovo, der hver modtager et strafpoint for at forsinke deres planer for udfasning. Acer vil stadig udfase al PVC og bromerede flammehæmmere inden udgangen af året. Toshiba vil være færdig i marts næste år.

“Hvis man som forbruger ønsker at undgå de værste kemikalier, har Apple i næsten ét år været alene på computermarkedet. Nu har HP imidlertid introduceret deres første computer stort set fri for PVC og bromerede flammehæmmere, to kemikalier med både reproduktionsskadelige og kræftfremkaldende egenskaber,” siger Erik Albertsen.

Bundskraberen er som sædvanlig Nintendo, men en anden konsol-producent, Microsoft, klarer sig heller ikke meget bedre. Sony ligger noget bedre og er hoppet op midt i feltet. Men generelt er konsolproducenterne altså de største miljøsyndere, hvis man skal tro rapporten.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S