Paypal går efter danske netshoppere

Betalingsformidleren PayPal har åbnet en dansk version af sit websted og går dermed målrettet efter de danske forbrugere. PayPal er ejet af eBay og en stor del af selskabets omsætning kommer fra handler på auktionstjenesten, hvor PayPal er det foretrukne betalingsmiddel. Men selskabet har en strategi om at vokse til 12-14 pct. af den globale e-handel i 2011, og det skal blandt andet ske ved at etablere sig i lande som Danmark.

»Det danske marked er meget interessant for PayPal Danmark er et af de lande i Europa, hvor der bliver handlet mest på internettet. Næsten 50 pct. af danskerne handler på nettet, og tallet er stigende,« siger Jean-François Rochet, General Manager for PayPal i Norden.

Når man har oprettet en PayPal-konto kan man foretage betalinger uden at skulle oplyse sine konto- eller kreditkortoplysninger overfor modtageren. PayPal trækker beløbet på kreditkortet og overfører det til modtagerens PayPal-konto.

Det skal forbedre sikkerheden ved netbetalinger. Men i nogle tilfælde er forbrugerne faktisk ringere stillet end ved almindelige netbetalinger. Hvis varen ikke bliver leveret, kan man ikke uden videre regne med, at de danske banker vil annullere betalingen til PayPal. Det fik sidste år Forbrugerombudsmanden til at advare mod PayPal.

I den konkrete sag havde forbrugeren købt ydelser til brug i et spil på nettet, som imidlertid ikke kunne anvendes. Da forbrugeren ikke fik de ydelser, han mente, han havde betalt for, kontaktede han sit pengeinstitut med henblik på at få dem til at tilbageføre betalingen.

Nordea afviste imidlertid dette, idet betalingen var sket via PayPal. Forbrugeren, der hos Pengeinstitut-ankenævnet fik medhold i, at Forbrugerombudsmandens retningslinjer fandt anvendelse på købet, stævnede herefter banken, og Forbrugerombudsmanden indtrådte i sagen til støtte for forbrugerens synspunkt.

Normalt kan en forbruger, der anvender sit betalingskort til køb på nettet, altid anmode om, at banken tilbagefører købesummen, såfremt der ikke sker levering af de købte ydelser. Derfor anbefales det altid at anvende kortet som betalingsmiddel fremfor f.eks. en bankoverførsel.

Men Østre Landsret mente ikke, at de sædvanlige retningslinier kunne bruges i denne sag.

Forbrugeren havde brugt sit Visa-kort til få leveret e-penge - og den ydelse havde han fået. Hvad han senere havde brugt e-pengene til at købe, var efter landsrettens opfattelse sagen uvedkommende.

Retten slog fast, at pengene er tabt, hvis du som forbruger har investeret i e-penge til brug for køb via PayPal - og varen eller ydelsen ikke bliver leveret.

»Dommen indebærer, at forbrugerne skal være meget varsomme med at bruge betalingsformidlere som fx PayPal til betalinger på internettet. De kan dermed afskære sig muligheden for at få deres penge tilbage for ydelser, de har købt, men fx ikke fået leveret - og den mulighed har man jo typisk, når man betaler direkte med et internationalt betalingskort,« sagde forbrugerombudsmand Henrik Øe i december.

PayPal har dog sine egne »charge back« regler, hvor man kan starte en sag hos selskabet, hvis varen eller ydelsen ikke bliver leveret. Begge parter kan så fremlægge deres dokumentation og PayPal vil herefter afgøre, om transaktionen skal annulleres.