Enhedslisten vil have lov mod net-filtre

Enhedslisten foreslår nu, at der lovgives mod anvendelsen af filtre på internettet.

Som en reaktion på den seneste tids debat om internetudbydernes børneporno-filter foreslår Enhedslisten nu, at sagen tages op i Folketinget, og at der indføres en lov mod filtre, der blokerer for uønskede internetsider.

»Det er sikkert i orden, at der laves et filter konkret i forhold til børneporno, men vi mener ikke, at private firmaer, skal bestemme, hvad man kan og skal, men at det i stedet skal reguleres gennem lovgivningen. For hvad bliver de næste hjemmesider, som internetleverandørerne bliver enige om, at vi ikke må gå ind på - der er jo mange ting, man kan blive enige om ikke at bryde sig om,« siger Enhedslistens it-ordfører Per Clausen til ComON og påpeger, at man kunne forestille sig, at der opstod en slags konkurrence blandt udbyderne om, hvem der er mest etisk korrekt.

»I den udstrækning der skal ske indskrænkninger i forhold til ytringsfriheden, må det være myndighedernes ansvar, og ved at vedtage en lov ville myndighederne gå ind og sikre ytringsfriheden i større grad, end den er det i dag,« siger han og understreger, at en ny filter-lov ikke skal være statscensur, men blot skal være et værn mod privat censur.

Han foreslår derfor, at det som udgangspunkt skal være forbudt at etablere filtre, men at forbuddet skal suppleres med en liste over undtagelser, som internetleverandørerne kan blokere for - hvis de vel at mærke ønsker det.

Per Clausen fremhæver, at en positiv konsekvens af at tage sagen op i Folketinget ville være, at man ville få iværksat en undersøgelse, der kunne afklare om filtre overhovedet har en effekt i forhold til det, som man ønsker at opnå.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics