Automatisk synkronisering mellem Outlook og Gmail

Google får nu en hjælpende hånd i forsøget på at stække Microsofts dominans på Office-området. Et nyt back-up-produkt gør det nemlig muligt at synkronisere e-mails og kalenderoplysninger mellem Outlook og Gmail.

Firmaet Cemaphore Systems annoncerer i dag et nyt produkt, der vækker glæde hos Google. Nu er det nemlig muligt at udføre en automatisk synkronisering af e-mails, adressebog og kalenderoplysninger mellem Microsofts Outlook og Googles Gmail. Det skriver The New York Times.

Servicen har fået navnet MailShadow, og Cemaphore Systems slår på, at produktet giver en sikker back-up af Outlook-oplysninger - uanset hvad der skulle være årsag til primærserverens problemer. Dine data er nemlig tilgængelige via Googles Gmail, som automatisk bliver synkroniseret med Outlook.

»Hvis du kan gå fra Exchange til Google og samtidig bevare Outlook for dine brugere, så er det en interessant plan. Vi må se, om det virker,« siger Gartner-analytiker Matt Cain til The New York Times.

MailShadow lader til at give Google en hjælpende hånd i forsøget på at stække Microsofts dominans på Office-området.

»Der er mange folk, som virkelig har det godt med Outlooks brugerflade. MailShadow inkluderer Google-funktionerne i denne brugerflade og muliggør synkronisering. Det fjerner barriererne, der forhindrer brug af Google,« siger Cemaphores direktør, Tyrone Pike.

Allerede på nuværende tidspunkt er det muligt at læse sin Gmails samt synkronisere sin Google-kalender via Outlook. Men MailShadow er det første produkt, der automatisk synkroniserer mails, adressebog og kalenderoplysninger imellem de to mailklienter.

»Vi er glade for at se, at Cemaphore og andre firmaer benytter sig af vores åbne API til at udforme produkter, der kommer Google Apps-kunderne til gode,« skriver Google Apps produktmanager Rajen Sheth i en e-mail til The New York Times.

MailShadow er indtil videre gratis at benytte, men Cemaphore oplyser, at de formentlig vil kræve betaling for produktet på et tidspunkt.

Google introducerede en basisfunktion tidligere på måneden.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S