Vil EU beskytte dig mod 3 strikes?

En kæmpe-pakke med nye teledirektiver skal skaffe europæerne bedre beskyttelse på teleområdet. Men pakken har udvandet beskyttelsen mod 3 strikes og traffic shaping.

Hele det vældige lovkompleks med nye reguleringer på teleområdet er klar til endelig vedtagelse i EU, efter at Europa-Parlamentets forhandlingsgruppe i sidste uge bøjede af for presset og gik med til at fjerne amendment 138.

I stedet for amendment 138 er der kommet en noget udvandet tekst, der ikke i samme grad beskytter EUs borgere mod at få kappet internetforbindelsen, hvis de skulle blive grebet i at downloade en ulovligt kopieret musikfil.

Amendment 138 skulle gøre 3 strikes-lovgivning umulig ved at kræve, at lukningen af en persons internet kun må ske efter en forudgående retskendelse – altså at det kun er en dommer i en retssal, der kan beordre lukningen. Men i alle de 3 strikes-modeller, der hidtil er skitseret, er det ikke en dommer, men et administrativt organ, der skal behandle sagerne og diktere lukningen.

Amendment 138 var derfor en slem hæmsko for Frankrig og England, der begge er i færd med at indføre 3-strikes-regler for lukning af folks internet.

Den nye tekst, der erstatter amendment 138, er af visse danske aviser blevet misforstået til at yde beskyttelse mod 3 strikes, men i forhold til den oprindelige tekst kan det knapt nok siges at være tilfældet.

Ifølge den nye tekst skal det nemlig blot være en ”fair og upartisk” procedure, der fører til lukningen af en internetforbindelse. Desuden fremhæves det, at man skal have lov at komme til orde i afgørelsen.

Selvom forhandlingsgruppen fra EU-parlamentet, der gik med til den nye tekst, udlagde den som det bedst mulige kompromis og en rimelig beskyttelse af forbrugerne, så har rettighedshaverne ikke været sene til at triumfere.

I forbindelse med en norsk retssag om spærring af adgangen til Pirate Bay skriver rettighedsorganisationen TONO, der førte sagen sammen mod IFPI, at EU-Parlamentet nu går ind for, at internetudbydere må lukke internetforbindelsen for brugere, som udfører ulovlig fildeling, uden en forudgående retskendelse.

”Der er bred enighed i Europa om, at fildelere skal kunne miste netadgangen,” siger Cato Strøm, direktør for Tono, i en pressemeddelelse.

Selvom der nu kan indføres 3 strikes-love i Euopa, er der dog strammet op for beskyttelsen af den almindelige telebruger på mange andre områder.

Det gælder blandt andet retten til at flytte sin telefon (fastnet eller mobil) til et andet selskab på én arbejdsdag – uden at nummeret ændres. I dag tager det gennemsnitligt 7,5 dag for et nummerflyt, mens man i visse tilfælde kan komme til at vente i uger.
For andre lande end Danmark, der har maks seks måneders bindingstid, bliver den maskimale bindingsperiode sat til 24 måneder, og operatørerne får pligt til også at tilbyde en 12 måneders kontrakt.

Forbrugerne skal have bedre informtion om de teleydelser, de tegner sig for, og hvad de kan og ikke kan i medfør af kontrakten. Kontrakten skal således specificere hvad der er det mindst acceptable serviceniveau, og selskabet skal udbetale kompensation, hvis ikke mindstekravet er mødt.

Borgernes adgang til internettet var ikke kun et emne for 3-strikes/amendment 138 debatten. EUs lovgivere har også været optaget af emnet netneutralitet – altså det forhold, at teleudbyderne skal lade alle former for trafik være lige, og ikke for eksempel begrænse fildelere, fordi de lægger beslag på stor mængder båndbredde.

En lang række telefirmaer har slået til lyd for, at der ikke skal være netneutralitet, fordi visse begrænsninger i trafikken er nødvendig. Omvendt har især rettighedsorganisationer slået på, at den lige adgang til trafik er et vigtig princip, som man ikke bare kan sætte ud af kraft.

Resultat af forhandlingerne mellem EU-Parlamentet og ministerrådet blev en slags kompromis-model for en stærkt begrænset form for netneutralitet.I telecom-pakken hedder det nemlig, at de enkelte landes telemyndigheder skal kunne ”fremme” netneutraliteten. Det skal de gøre, hedder det, ved at sætte minimumsgrænser for kvaliteten af de ydelser, netleverandørerne tilbyder. Andre nye regler i direktivpakken sikrer en større gennemsigtighed for forbrugerne. Teleselskaberne skal således informere kunderne om tiltag som traffic management og båndbreddebegræsninger og de skal oplyse om, hvad det betyder for kvaliteten af netforbindelsen, inden kunden skriver under på en kontrakt. Men som teksten ligger, så er der ingen krav om netneutralitet som sådan – altså må internetudbydere gerne fortage ”traffic shaping” og andre båndbredde-begrænsende foranstaltninger, når bare de husker at fortæller kunderne om det.

Information af forbrugerne er også i højsædet på databeskyttelsefronten. Her siger en interessant nye regel, at televirksomheder nu har pligt til at informere både myndighederne og de berørte kunder, hvis der er sket brud på sikkerheden omkring opbevaringen af persondata såsom email, navn og IP-adresse.

En anden nyskabelse er etableringen af en europæisk telemyndighed. Den europæiske telestyrelse, der er døbt BEREC (Body of European Regulators for Electronic Communications), skal sikre bedre konkurrence og mere ensartede regler på tværs af grænserne.

Samtidigt med fødslen af BEREC får EU-Kommisionen en større rolle at spille, når det gælder nationale tele-love, som kommissionen fremover vil kunne påvirke. Målet er, at forskelle og uoverensstemmelser mellem forskellige landes teleregulering kan blive udjævnet.

Forhåbentlig gælder det ikke forskellene mellem den danske og den fransk-britiske holdning til 3 strikes.

 

Den særlige tekst, som erstater amnendment 138, lyder i sin fulde, engelske ordlyd:

 

Annex 1

The new Internet Freedom Provision

Article 1(3)a of the new Framework Directive

“Measures taken by Member States regarding end-users’ access to or use of services and applications through electronic communications networks shall respect the fundamental rights and freedoms of natural persons, as guaranteed by the European Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms and general principles of Community law.

Any of these measures regarding end-users’ access to or use of services and applications through electronic communications networks liable to restrict those fundamental rights or freedoms may only be imposed if they are appropriate, proportionate and necessary within a democratic society, and their implementation shall be subject to adequate procedural safeguards in conformity with the European Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms and general principles of Community law, including effective judicial protection and due process. Accordingly, these measures may only be taken with due respect for the principle of presumption of innocence and the right to privacy. A prior fair and impartial procedure shall be guaranteed, including the right to be heard of the person or persons concerned, subject to the need for appropriate conditions and procedural arrangements in duly substantiated cases of urgency in conformity with the European Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms . The right to an effective and timely judicial review shall be guaranteed.”

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S