Aktieanalytikerne hos Danmarks største bank, Danske Bank, tænder nu advarselslamperne over for elselskabernes omdiskuterede milliardinvesteringer i udrulning af fiberbredbånd som et alternativ til det rå kobber, som ejes af TDC.
Forretningsgrundlaget for elselskabernes investeringer risikerer at forsvinde, hvis politikerne ændrer ved de priser som TDC opkræver for at videresælge adgang til det rå kobber for andre ADSL-leverandører. Et træk som det er forventet vil komme på den politiske dagsorden i løbet af 2005.
»Dette vil føre til lavere priser på bredbånd og potentielt udvande forretningsmodellerne for elselskaberne,« skriver Danske Banks analytikere i den 56-sider lange rapport om det nordiske bredbåndsmarked, som ComON har fået adgang til.
Og banken går ikke af vejen for at betegne elselskabernes forretningsplaner som højrisikable.
»Vi forbinder de aktuelle forretningsplaner i elbranchen med stor risiko, især fordi vi antager, at TDC vil svare aggressivt tilbage for at beskytte deres kerneforretning,« vurderer Danske Bank, der mener at elselskaberne bliver nødt til at komme på banen med ADSL-forbindelser inden for kort tid.
Elselskaberne opererer ellers alle kun med planer om at tilbyde fiberforbindelser på 10 Mbit/s eller mere inden for 5-10 år. Men det går ikke mener Danske Bank.
»Elselskaberne er nødt til at lancere ADSL-services i den nære fremtid for at etablere kundekontakt så hurtigt som muligt. Time-to-market vil være en nøglefaktor,« skriver analytikerne.
Analytiker Poul Ernst Jessen, der er hovedforfatter på rapporten, forudser en massiv konkurrence på bredbåndsmarkedet i de kommende år.
»Og vinderen vil sætte sig på markedet. Dermed vil de øvrige aktørers investeringer være spildt. Elselskabernes fiber bliver langt fra det eneste tilbud, og de bør derfor have dette med i deres overvejelser inden de for alvor starter investeringerne,« understreger Poul Ernst Jessen.
Banken deler elselskaberne op i tre grupper. Den første gruppe er de kommunalt ejede selskaber, som udgør 13 procent af markedet og som ikke må investere i bredbåndsprojekter. Den anden gruppe er elselskaberne Nesa og Københavns Energi (KE), som netop er blevet købt af Dong, der står foran en børsnotering, og selskaberne er derfor tilbageholdende med milliardinvesteringer i bredbånd.
Tilbage står en række selskaber som dækker over 50 procent af de danske husstande og som netop har fået op imod 28 milliarder kroner mellem hænderne som følge af deres salg af aktier i energiselskabet Elsam.
Det er disse selskaber, som Danske Bank ikke tøver med at kalde "ekstremt overkapitaliserede", der for manges vedkommende er i fuld sving med at investere pengene i bredbåndsprojekter.
