Konkurrenter raser over kommende 3G-auktion

Teleselskaberne Telia, 3 og TDC er utilfredse med, at minimumsprisen på den kommende 3G-auktion er blevet fastsat til 430 millioner kroner.

IT- og Telestyrelsen offentliggjorde fredag udbudsbetingelserne for auktionen om den fjerde 3G-licens, og minimumsprisen er blevet fastsat til 430 millioner kroner - et beløb som de øvrige 3G-teleselskaber betragter som urimeligt lavt.

»Vi er temmelig utilfredse med, at man stiller en operatør bedre end andre ved at give operatøren lavere omkostninger - det er ikke fair konkurrence, og det betyder, at vi må overveje vores fremtidige investeringsstrategi på det danske marked,« siger Telias administrerende direktør, Jesper Brøckner, til ComON.

TDC mener også at 430 millioner kroner er alt for billigt, og den administrerende direktør for TDC Mobil, Mads Middelboe, er enig med Telia-bossen i, at de eksisterende licenshavere nu bliver tvunget til at overveje deres fremtidige 3G-investeringer i lyset af den nye konkurrencesituation, fordi den fjerde spiller sikkert ender med at få en fordel på en halv milliard kroner.

»Vi tror på, at markedet tager af, og derfor har vi valgt at lancere nu. Men hvis det ikke tager af, er det en klar fordel, at man har fået det billigere, og at man ikke skal investere i samme takt. Og man kommer ikke uden om, at en minimumspris på 430 millioner kroner er en helt urimelig skævvridning af konkurrencen,« siger han og påpeger, at TDC nu vil afvente det endelige udfald af 3G-auktionen.

Telia har i dag kontaktet sin advokat for at få en juridisk vurdering af auktionsbetingelserne i forhold til EU's konkurrenceregler, og 3, der tidligere har truet med at kræve erstatning fra staten, har ligeledes taget kontakt til sine jurister for at afklare, hvad der nu skal ske.

»Vi har endnu ikke taget stilling til, hvordan vi vil forholde os til sagen. Vi er i øjeblikket ved at kigge på det sammen med vores rådgivere, og når de er kommet med en anbefaling, skal den indstilles til vores bestyrelse, som skal træffe en beslutning,« siger kommunikationschef i 3, Mika Bildsøe Lassen.

Telia, 3 og TDC betalte 950 millioner kroner for deres 3G-licenser, da selskaberne købte dem i 2001 - dengang var minimumsprisen 500 millioner kroner.

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse