Sms ind i danskundervisningen

Frederiksborg Amt lukker mobiltelefonen ind i klasseværelset med et nyt undervisningsforløb, der inddrager sms-beskeder i danskundervisningen

Amtscentret i Frederiksborg har i samarbejde med spilproducenten Artofcrime udviklet undervisningsspillet De 9 bud, der gør brug af sms-beskeder og henvender sig til Folkeskolens 7. til 10. klassetrin. Dermed lukkes den ellers så udskældte mobiltelefon for første gang ind i klasseværelset.

»Hvis vi skal opfylde kravene til undervisningen om at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre, er vi nødt til at bruge de medier, de unge bruger,« siger konsulent ved Amtscentret i Frederiksborg, Mette Schousboe, ifølge Jyllands Posten.

Det nye sms-forløb er et krimirollespil, hvor eleverne indtager bestemte roller og skal finde en morder ved at sende sms-beskeder til hinanden.

»Det er klassisk danskundervisning på et nyt medie. Den form for undervisning giver både indsigt i krimigenren, og samtidig øger det elevernes evne til at anvende sms-sprog. Det betyder, at formuleringen skal være klar og præcis og ligeledes varieret i forhold til den konkrete modtagers rolle i spillet,« siger Mette Schousboe og fortæller, at eleverne er meget begejstrede for spillet.

Lærernes begejstring er en anden sag, og her er der ifølge Mette Schousboe nogle barrierer, der skal overvindes.

»Vi oplever, at lærerne giver udtryk for, at de er utrygge ved mediet. Indførelsen af både internettet og mobilen i undervisningen på én gang kan virke overvældende. Derfor kræver det, at lærerne selv er brugere af mediet,« siger hun.

I første omgang er det kun Frederiksborg Amt, der har licens til at bruge undervisningsspillet.

Annonceindlæg fra Edora

Dansk cloud flyttes hen, hvor den grønne strøm produceres

I stedet for at belaste elnettet med store datacentre vil Edora placere datacentre i energiparkerne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics