Google Docs er ustabilt

Brugere af den gratis online-tjenste Google Docs må acceptere, at de af og til mister kontakt med de dokumenter, de har liggende online på Googles servere.

I går forsvandt forbindelsen mellem alverdens brugere og de servere, der huser dokumenter anbragt på Google Docs. Forbindelsen blev genoprettet efter omkring en times tid - man kunne dog ikke med det samme få fuld adgang til alle dokumenter. Efter omkring to-tre timer syntes problemet at være helt løst.

ComON henvendte sig i går til Googles danske pressekontakt, Kirsten Dinesen, for at få flere oplysninger om afbrydelserne. Som svar vendte hun tilbage i dag med et link til Googles åbne diskussionsforum, Google Groups, hvor man blandt andet kan finde en gruppe ved navn Google Docs Help Group. Her kan der læses indlæg forfattet af en Googlemedarbejder ved navn "Syd". Han fortæller, at der har været en kortvarig nedetid, men at systemet nu skulle være oppe.

Andre indlæg på siden fortæller, at det en uge siden forrige nedbrud fandt sted.

Den 3. oktober foranledigede en rutinemæssig vedligeholdelse, at brugerne heller ikke kunne få adgang til dokumenter i Google Docs. Det samme havde gentaget sig ugen før, den 28. september, hvor der var problemer med adgangen.

I betingelserne for at bruge Google Docs, der stadig markedsføres som beta-software, får brugerne at vide, at tjenesten kan afbrydes uden varsel, permanent eller midlertidigt.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S