Ny lov om softwarelicenser bragt til fald

Softwarebranchen har ikke haft held til at gennemtrumfe en ny lov i USA, som på afgørende vis ville ændre magtforholdet mellem leverandør og forbruger.

Den såkaldte Uniform Computer Information Transactions Act (UCITA) er bragt til fald i USA. En bred alliance af softwarefirmaer har støttet loven, som blev vedtaget for fire år siden, men mange forbruger-organisationer og politikere har kæmpet mod de nye regler. Nu har NCCUSL - den gruppe, som oprindelig udarbejdede loven - trukket sin støtte til UCITA og opløst den nationale komite, som skulle sikre at den blev gennemført i alle forbundsstater.

Dermed skulle det være sikkert, at UCITA ikke bliver indført i andre end de to stater, Maryland og Virginia, som allerede har godkendt loven. De fleste andre forbundsstater har afvist at indføre de nye regler, mens fire stater, Vermont, Iowa, West Virginia og North Carolina, har reageret ved at vedtage lovgivning, som beskytter borgerne mod retsforfølgelse i forbindelse med UCITA.

Formålet med loven var at indføre fælles spilleregler på softwaremarkedet i alle forbundsstater. Kritikere mener at loven giver softwarefirmaerne næsten ubegrænset magt overfor forbrugerne, der i forvejen ikke har ret mange rettigheder tilbage, når først man med et enkelt klik har accepteret den licensaftale, som følger med alle kommercielle programmer.

I modsætning til andre brancher behøver softwarefirmaer ikke frygte sagsanlæg i millionklassen, hvis firmaernes produkter sendes på markedet med alvorlige fejl og mangler. Licensaftalen fritager i stort omfang leverandøren for ansvaret. Med UCITA ville softwarefirmaerne få endnu flere muligheder for at beskytte sig mod sagsanlæg fra kunderne.

Når man køber en softwarelicens erhverver man ikke selve produktet, men retten til at bruge programmet. Det har altid været sådan, men UCITA udvider dette princip og fjerner nogle af de rettigheder, som køberne har under den nuværende lovgivning. Det gælder bl.a. retten til at videresælge brugte programmer.

Formålet er at bremse den udbredte piratkopiering af software - men kritikere mener, at forbrugerne bliver efterladt næsten uden rettigheder.

Loven betyder at softwarefirmaet aldrig "slipper" programmet - heller ikke, når det er installeret på pc'en i virksomheden eller hjemmet. Softwarefirmaet kan enhver tid gribe ind og gøre programmet ubrugeligt - f.eks. med en kommando sendt over internet - hvis sælgeren mener, at kunden ikke har overholdt licensbetingelserne.

Leverandøren er ikke erstatningspligtig for det tab, som kan opstå i virksomheden, hvis et vigtigt program pludselig bliver deaktiveret.

En anden omstridt paragraf i loven betyder at køberen først skal informeres om licensbetingelserne efter købet.

UCITA er dog ikke fuldstændig død og begravet. Den kan stadig få indflydelse på retssager i hele USA, mener juridiske eksperter.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S