Ny dansk flypris-portal på vingerne i dag

Den danske prisportal Viviro.com går i luften i dag. Hjemmesiden skal tilbyde mere intelligente måde at finde den rigtige flyrejse på.

Der er i dag flere muligheder for at finde gode priser på flyrejser på nettet. Men der er plads til flere.

Det mener folkene bag Viviro.com, der er en dansk udviklet portal, som samler de bedste tilbud på flyrejser for private og erhvervsrejsende.

Viviro vil finde en plads i markedet ved at slå på mere intelligente søgninger.

»Den måde vi rejser på, er blevet meget mere individuel i takt med, at arbejdsmarkedet også er blevet mere fleksibelt. For nogle personer kan det sagtens være, at den næstbilligste rejse er bedst. Derfor er gode sorteringsmuligheder meget vigtige,« siger Kenneth Karskov, der er medejer af Viviro.com.

Viviro skal blandt andet kæmpe om danskernes opmærksomhed sammen med den prisvindende portal Momondo.com. Men det bliver ikke noget problem, fortæller Kenneth Karskov, der mener, at Viviro byder på en håndfuld nye funktioner.

For eksempel viser Viviro.com "live"-priser. Det vil sige, at søgninger foretages hos flyselskaber og rejsebureauer på det tidspunkt man indtaster søgningen og ikke en gang i døgnet.

Desuden forsøger Viviro at vise rejsernes totalpriser inklusiv diverse afgifter, så brugerne ikke overraskes af uventede afgifter senere hen.

De omtalte sorteringsmuligheder er blandt andet, at man kan sortere efter foretrukne flyselskaber, maksimale antal mellemlandinger og hvilke rejser, der tilbyder børnerabatter.

»Da Sterling gik konkurs, sagde mange, at det ville resultere i dyrere rejser, men det, der faktisk er sket, er at selskaber som Transavis, Cimber Air og Norwegian er begyndt at flyve fra København. Det betyder efterfølgende, at det faktisk er blevet sværere at navigere i markedet. Det kan vi hjælpe med,« siger Kenneth Karskov.

Folkene bag Viviro har tidligere lanceret portalen Flyrejsen.dk. Den nye portal er en overbygning og finjustering af den gamle portal, der nu træder i baggrunden.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank