Stor mangel på dygtige it-folk

Opsvinget i it-branchen skaber en stadigt større efterspørgsel efter dygtige it-medarbejdere. Det viser en ny undersøgelse.

Ifølge en ny undersøgelse blandt 276 it-topchefer er der et stigende fokus på at kunne tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere. Undersøgelsen, der er foretaget af Deloitte, viser, at hver tredje virksomhed har svært ved finde vigtige nøglemedarbejdere.

»Behovet for at fastholde og tiltrække de dygtige medarbejdere er den største udfordring, som it-branchen står overfor i de kommende år,« siger IT-Branchens direktør, Jakob Lyngsø, til Børsen.

Han fremhæver, at der i stigende grad er behov for it-akademikere, og at det desuden er vigtigt, at flere kvinder i fremtiden vælger it-branchen, fordi den i dag stadig er en totalt mandsdomineret verden med kun fire procent kvinder. Han peger her på, at det er paradoksalt, at mange kvinder vælger at tage en medicinsk uddannelse, men at kun ganske få interesserer sig for den it-teknologi, der er med til at drive den medicinske forskning og skabe grundlag for mange af de lægevidenskabelige gennembrud.

»Vi har været ganske elendige til at sætte os i centrum for menneskenes sundhed, for det er faktisk vores teknologi, som gør, at medicinalindustrien kan udvikle nye lægemidler. Som kvinde er det et oplagt valg at vælge it-branchen. Det er det tætteste, man kan komme på at forbedre menneskenes sundhed og være med til, at vi kan leve længere,« siger Jakob Lyngsø.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos