'Big Brother' is watching.
I morgen skal det svenske parlament, Riksdagen, stemme om et af de mest omdiskuteret lovforslag i landets historie. Det hele drejer sig om det såkaldte FRA-lovforslag, som efter sigende skal styrke svenskerne i kampen mod terrorisme. Kritikken går på, at regeringen rent faktisk vil kopiere al kommunikation - mail såvel som internetadfærd - og på den måde skabe en 'big brother'-overvågning, der krænker svenskernes menneskerettigheder.
Forslaget har intet at gøre med det EU-direktiv, som har ført til den danske lognings-bekendtgørelse.
FRA (Försvarets radioanstalt) er en svensk myndighed under Forsvarsdepartementet, som for eksempel kan foretage militære og civile 'aflytninger' af radio- og andre signaler. I forsøget på at optimere Sveriges muligheder for at forhindre terrorangreb, vil den svenske regering indføre en lov, der skal gøre denne myndigheds arbejde mere effektivt. Teleoperatørerne skal nemlig tvinges til at sende kundernes kommunikation videre til FRA, som så kan 'aflytte' trafikken.
På trods af de gode hensigter møder forslaget stor modstand i den svenske befolkning. Den svenske forfatter og internetekspert Oscar Swartz, der i perioden 1994-2004 var med til at drive Sveriges første internetudbyder Bahnhof, er en af debattens mest fremtrædende figurer.
»FRA-lovforslaget er meget simpelt, når man fjerner omslaget. Regeringen vil kopiere al vor kommunikation til en statslig aflytningscentral. En eksakt kopi af al trafik, som foregår via kabel, skal ledes over til et fortrolig-stemplet net, som strækker sig gennem Sverige. I dette statslige net, som drives af FRA, skal trafikken aflyttes, og "interessante" sager vil blive gemt og senere analyseret med computere og manuelt af mennesker,« skriver Oscar Swartz i Kvälsposten.
Med andre ord så handler det ikke blot om mail, men om alt hvad svenskerne foretager sig på nettet. Søgninger, banksager, indlæg på diskussionfora, chatsamtaler og udfyldning af webformularer er nogle af eksemplerne. Ifølge Oscar Swartz er det stort set hele det svenske samfund, som er imod regeringens forslag.
»Blandt andet har journalisternes og advokaternes respektive forbund advaret imod sådan et indgreb. Der er ikke rigtig nogen, der kan forstå forslaget,« siger han til ComON.
Problematikken breder sig imidlertid ud over Sveriges grænser. Således har flere internationale organisationer meldt ud, at sådan en lovgivning er i strid med EUs regler. Heriblandt finder man Privacy International, som er en London-baseret stiftelse, der i mere end 50 lande arbejder imod medborger-overvågning.
»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan den her lov skal kunne klare de krav, som fremgår i Europakonventionen om menneskerettigheder,« siger organisationens generalsekretær David Banisar til Dagens Nyheter.
Den megen kritik af FRA-forslaget har fået flere af regeringspartiernes parlamentsmedlemmer til at tvivle på, om det virkelig er en god idé at stemme ja i morgen. Hvis forslaget skal blive godkendt kræver det 175 positive stemmer, og de fire regeringspartier (Moderata Samlingspartiet: 97, Centerpartiet: 29, Folkpartiet Liberalerna: 28, Kristdemokraterna: 24) har samlet set 178 stemmer. Der er altså blot fire af de mange tvivlere, der skal falde fra, før forslaget bliver forkastet.
I går aftes viste den svenske tv-kanal TV4, hvordan adskillige medlemmer af regeringspartierne endnu ikke ville udtale sig om, hvorvidt de vil stemme ja eller nej i morgen. Hvis forslaget altså overhovedet når så langt.
»Der er mange journalister og analytikere, som tror, at regeringen ender med at trække forslaget tilbage, inden det overhovedet kommer til afstemning. Men det er jo ren spekulation,« siger Oscar Swartz til ComON.
Her til middag kunne svensk TV4 berette, at Karl Siegfried fra Moderata har tænkt sig at stemme nej. Stationen hævder at være i besiddelse af en mail, hvor Siegfried skriver, at en nej-stemme er »problematisk«, men at en ja-stemme er »umulig«. Han vil dog hverken be- eller afkræfte mailens indhold.
I takt med at tvivlen hober sig op, stiger presset på statsminister Fredrik Reinfeldt.
»I går sagde statsministeren, at han ikke kan acceptere, at alliancepartierne stemmer imod, for så kan man ikke have en koalitionsregering. Mange tolker denne udmelding som, at han vil gå af, hvis forslaget falder,« fortæller Oscar Swartz til ComON.
