TDC fordobler prisen på fiber-upload

Udbyder tvinges til at reducere den højeste upload-hastighed fra 100 til 10 Mbit på symmetriske fiberforbindelser.

(opdateret 15:14))Selvom fiberbredbånd næsten alle steder markedsføres med samme høje hastighed til upload og download, bliver der nu sat en effektiv bremse på uploadhastighederne på det det københavnske og nordsjællanske fibernet til private.

Årsagen er prisstigninger hos TDC, der reelt fordobler prisen på upload.

Det fremgår af en intern prisliste på engrospriserne på TDCs fibernet, som ComON er kommet i besiddelse af.

Udbydere, som lejer sig ind på nettet, har ifølge ComONs oplysninger hidtil fået fuldt symmetriske hastigheder (altså lige store upload og download-hastigheder) uden væsentlig merpris, men med de nye TDC-priser sker der en markant ændring.

Eksempelvis har TDC sat engrosprisen for en 100/10 Mbit-forbindelse til 266 kr. om måneden, mens en 100/100 forbindelse koster 506 kroner om måneden. Det er altså prisen, som andre udbydere, skal betale til TDC for kunne tilbyde de pågældende bredbåndprodukter til deres kunder.

Højeste upload: 10Mbit

Generelt er TDCs engros-pris til bredbåndsudbydere blevet betragteligt højere end hidtil. Så høje , at Telenor tidligere i år valgte at opsige de abonnenter, der fik bredbånd leveret via TDCs fiber. De fleste andre udbydere, som for eksempel Jay.net, har valgt at sende prisstigningerne videre til deres kunder. Hos Jay.net betyder ændringerne, at man ikke længere som privat kunde kan få højere upload en 10 Mbit på sit fiberbredbånd. Tidligere var selskabet blandt de billigste leveranører af en 100/100 fiber forbindelse.

IT- og Telestyrelsen er ifølge kontorchef Helle Bøjen Larsen i gang med behandle TDCs prisudspil.

Er I opmærksommme på at TDCs en gros-fiberpriser nu rummer en markant prisstigning på upload-hastigheder i forhold til tidligere?

”Vi har stillet en række spørgsmål til TDC om prisudspillet, herunder spørgsmål om prisstrukturen i forhold til de enkelte produkter. Når der kommer svar fra TDC, vil vi vurdere sagen, og hvis der er noget, der skal laves om, vil vi træffe en afgørelse om det,” siger Helle Bøjen Larsen.

Fik haven gravet op for opload

De store prisstigninger på upload kommer til at ramme bredt. En ComON-læser, der arbejder som it-udvikler og med it-drift, fortæller, at han fik sin have gravet op netop for at kunne få de høje upload-hastigheder, som fibernettet tilbyder – eller rettere: Tilbød.

”Det er en stor bet for mig personligt og mange af mine kolleger, da upload er lige så vigtig som download, når man arbejder remote mod sit arbejde…Jeg har specifikt investeret mange tusinde og fik min have endevendt for at få fiber ind for netop at få en høj både down- og uploadbåndbredde… Endvidere havde jeg tænkt mig at bruge remote backup m.v. hvilket også er baseret på en god upload hastighed. Værre er, at det ikke i københavnsområdet er muligt at skifte til nogle andre, da TDC sidder på monopolet i hele det gamle DONG-fibernet-område,” skriver han.

Et spørgsmål om hvorvidt TDC simpelthen ikke mener, at private har noget særligt behov for høje uploadhastigheder, bliver affejet af selskabets strategidirektør Eva Berneke:

”Jo, selvfølgelig. Derfor har vi også produkter til privatbrugeren med stort behov for upload. Det vores klare oplevelse, at vores produkter matcher, hvad privatmarkedet efterspørger. Men skulle efterspørgslen ændre sig, ser vi selvfølgelig på det igen,” skriver hun i et skriftligt svar til ComON.

Førnævnte ComON-læser tror, at TDCs plan må gå på at tilbyde almindelig ADSL over fibernettet i stedet for kobber til slutkunderne på nettet:

Slutkunder spises af med ADSL

”Hele den åbne struktur af DONG-nettet går fløjten. Det hele skal passe ind i deres asymmetriske ADSL-struktur. Det ser ud som om TDC primært har købt nettet for at kunne føde alle deres fordelerbokse med backbone, så de kommer så tæt på forbrugeren, at de kan levere høje hastigheder på kobber. Sekundært vil de bruge fiberforbindelser til erhverv og Layer 2 kunder. Slutkunderne skal kun spises af med en standard ADSL over fiber,” skriver it-udvikleren, som ikke ønsker at stå frem ved navns nævnelse.

Han påpeger videre, at det virker som om TDC med prisændringerne forsøger at beskytte sit erhvervsmarked, hvor forbindelserne typisk er symmetriske, men også koster 5-10 så meget som bredbånd til private.

ComON har spurgt TDCs strategidirektør om den udlægning kan have sin rigtighed:

Hendes skriftlige svar på spørgsmålet, om upload-prisene er et fordoblet for at besktytte selskabets erhvervsforretning, lyder sådan her:

”Det er ikke tilfældet. TDC har justeret priserne, så de nu er en mere realistisk afspejling af de faktiske omkostninger, der er ved at drive nettet.”

Beskeden ekstraomkostning

ComON har også spurgt TDCs konkurrent, fiberselskabet Waoo, om det virkelig er så meget dyrere at tilbyde høje upload-hastigheder på et fiberbredbånd.

”Nej, det er det bestemt ikke. Der er kun en meget beskeden ekstraomkostning forbundet, når upload-hastigheden bliver lige så høj som download-hastigheden, siger Anders B. Christjansen, direktør for Waoo.

Ifølge IT- og Telstyrelsen, der skal regulere TDCs priser – også på fiber-området – er den nye prismodel baseret på de omkostninger, som TDC opgiver at driften af netværket medfører. Senere skal den langt mere avancerede beregningsmetode for prisfastsættelser, LRAIC-modellen, tages i brug. Denne model kigger på, hvad det koster at drive et effektivt net.

Planen er, at LRAIC-modellen skal i brug, når den er færdig til foråret, mens man ind til da kører med en midlertidig prisstruktur baseret på modellen for historiske omkostninger, forklarer kontorchef i IT- og Telestyrelsen, Helle Bøjen Larsen.

Ny prismodel til foråret

”Historiske omkostninger vil firkantet sagt sige, at selskabet gør rede for, hvad det konkret koster dem at drive nettet og udbyde de pågældende ydelser, hvorpå man fordeler omkostningerne på de enkelte produkter,” uddyber hun.

TDC havde en frist ind til den 20. december på at svare på IT- og Telestyrelsens spørgsmål. Prisudspillet er desuden sendt i høring, så de øvrige i parter i telebranchen får mulighed på at kommentere.

Helle Bøjen Larsen vurderer, at en prisfastsættelse baseret på LRAIC-modlelen kan være klar til april næste år.

 

(Opdatering retter fejl, hvor symmetriske forbindelser blev kaldt "synkrone.")

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Test Consultant

Midtjylland

Formpipe Software A/S

Senior Product Manager

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Andre events | Valby

CIO Challenges: Teknologi, transformation og ledelse der flytter forretningen

Hvordan moderniseres en it-platform uden legacy? Hvordan skaber man nye AI‑ og cloud‑drevne forretningsmodeller – uden at miste medarbejdere eller brugere undervejs? På CIO Challenges 2025 får du hands‑on erfaringer fra fire danske CIO’er, der...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S