Mobilproducenter afviser antenneproblemer

Apple hævder at andre telefoner har samme antenneproblem som den nye iPhone, men konkurrenterne afviser.

Artikel top billede

På fredagens pressemøde forsøgte Apple-chef Steve Jobs at gøre det meget omtalte antenneproblem i iPhone 4 til et generelt problem for hele branchen. Han sagde, at mobiltelefoner fra andre producenter har akkurat samme problem med dårlig signalstyrke.

Og Jobs henviste specifikt til BlackBerry Bold 9700, HTC Droid Eris og Samsung Omnia II som eksempler på telefoner, der har samme antenneproblem som iPhone 4.

Men Apples konkurrenter har kun hovedrysten til overs for Jobs' påstande. Hos BlackBerry-producenten Research In Motion (RIM) mener man, at ”Apple forsøger at trække RIM med i sit eget rod”.

RIM mener at der blot er tale om afledningsmanøvre fra Apples side og afviser at der skulle være problemer med antennens modtagekvalitet i Blackberry.

”I stedet for at henvise til andre producenter, burde Apple hellere vise ansvar og stå ved sine designvalg,” lyder kommentaren fra RIM.

Den finske koncern Nokia vil heller ikke finde sig i påstande om antenneproblemer og understreger, at antennens funktion altid er vigtigere end enhedens design. Nokia fortæller at man har studeret meget nøje, hvordan mobiltelefoner fungerer og bruger denne viden når der skal designes nye telefoner.

HTC henviser til, at kun 0,016 pct. af kunderne klager over antenneproblemer, mens en halv procent af iPhone 4-køberne angiveligt har ringet til AppleCare for at klage over antennen.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job