Gamle butikker dummer sig online

Fysiske butikker har dårlige online butikker.

Gamle hæderkronede butikker har meget svært ved at følge med på nettet. De kan nemt score en masse hurtige kunder, men de fejler på væsentlige områder.

Det fremgår af den nyeste rapport fra den tidligere FDIM direktør Jon Lund - "Oldschool/Newschool: Top 25 Danish e-commerce sites evaluated" - der offentliggøres idag, og som kortlægger de 25 største net-butikker i Danmark - 9 rene net-butikker og 16 med afsæt i en fysisk forretning. På en skala fra et til ti scorer de rene net-butikker i snit 7,0 i tillid, mens de blandede kun når 5,7 når forbrugerne bedømmer butikkerne.

"Net-butikker der er født og har vokset sig store på nettet ved godt hvad det handler om. Ellers var de aldrig blevet store. Omvendt med "de gamle kæmper". Alene deres navn gør at de er født store - men alt for ofte tramper de rundt som elefanter i en porcelænsbutik. Det er synd - for forbrugerne skriger på mere og bedre ehandel" siger Jon Lund i en kommentar til analysen.

Kundeservice og logistik archilleshæl
De typiske fejl består i langsomme og forkerte svar på kundeforespørgsler, langsom eller mangelfuld levering af varer og forkert information om priser mv.

"Der er to ting der er absolut nødvendigt at have tjek på, hvis du vil noget med ehandel: logistik og service. Hvis det glipper ryger alle rationaliserings-gevinsterne overbord - og kunderne skræmmes væk. Med andre ord: en rigtig lose-lose situation".

Uudnyttede strategiske muligheder
Undersøgelsen viser også, at de fleste af de undersøgte "gamle" butikker kun i ringe grad udnytter de strategiske muligheder nettet giver dem. I forhold til de rene net-butikker er deres produktudvalg begrænset selvom lagerpladsen på nettet er gratis, deres priser er høje selvom det betyder at de bliver sorteret fra i prissammenligning og søgninger, deres dialog med kunderne er sparsom, selvom det kunne give deres kunder tillid og loyalitet. Og hvor alle de rene net-butikker kortslutter en eller flere gamle forretningsprocesser, gælder dette kun for 64 procent af de gamle butikker.

"Tallene viser et kæmpe potentiale for etablerede fysiske butikker i at tænke nettet rigtigt ind i deres forretning. Det er ikke så voldsomt svært, men det kræver at du er villig til at se på din forretning i et nyt lys og spørge dig selv hvordan du kan gøre nettet til din ven i stedet for din fjende", slutter Jon Lund

Annonceindlæg fra Lenovo

Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job