Myndighederne tæt på indgreb mod TDCs fiber-priser

Voldsomme prisstigninger får næppe lov at holde.

Forleden modtog private kunder hos det lille bredbåndsselskab Jay.net et kedeligt brev: Priserne på Jay.nets fiberbredbånd stiger med næsten tyve procent, valgmulighederne i hastigheder fjernes, og de før så fede upstream-forbindelser afskaffes, og kunderne kan maksimalt få 10 Mbits upload hastighed på deres fiberfirbindelse.

”Som bekendt har TDC overtaget det tidligere DONG Energy fibernet. Overtagelsen træder officielt i kraft den 1. januar 2011. Som følge heraf er vi desværre nødsaget til at ændre vores priser, og de produkter som vi kan tilbyde,” hedder det lakonisk i brevet.

I sidste måned kunne Berlingske Tidende fortælle, at Telenor, der også har lejet sig ind på det gamle DONG net, er blevet så presset af TDCs nye priser, at selskabet har valgt at opsige abonnementet hos 1000 fiber-kunder, som man ikke mere kan levere til. Også Waoo – elselskabernes fælles fiberfirma, har klaget sig voldsomt over, at TDC har hævet DONGs priser på at leje fiber så meget, at der både er tale om fordoblinger og tredoblinger af de oprindelige priser.

Men de høje priser holde næppe længe .

Hos IT- og Telestyrelsen fortæller kontorchef Helle Bøjen Larsen, at styrelsen er langt fremme i overvejelserne om et indgreb vedrørende TDC’s en gros-udlejning af fibernettet.

Før jul traf IT- og Telestyrelsen afgørelse over for TDC’s andre aktiviteter vedrørende en gros-udlejning på bredbåndsområdet. Efter TDC har købt Dong Energys fibernet har styrelsen sendt et udkast til afgørelse, der omfatter fibernettet, i høring. (se udkast og høringssvare her.)

I dag ligger processen der, hvor delafgørelsen har været i høring, og høringssvarene er indkommet og nu er ved at blive behandlet af styrelsen.

”Sådan som det er lige nu, er fibernettet ikke omfattet af regulering. Men vi regner med at komme med en endelig beslutning om eventuel regulering i løbet af meget kort tid – formentlig i denne måned,” siger kontorchefen.

Hvis TDC bliver reguleret, vil en beslutning rumme en prismodel for, hvad TDC kan tillade sig at tage for at udleje fibernettet. Den vil sandsynligvis kunne træde i kraft efter udgangen af første kvartal næste år – frem til det vil der gælde en særlig prismodel i en overgangsperiode, oplyser Helle Bøjen Larsen.
 

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network