Ny generation på nettet

10-02-98: Intet mindre end 440.000 ældre brugere står på spring for at hoppe på Internettet, hvis man skal tro en ny alliance, der består af Complet, IBM og Ældremobiliseringen. Forskningsminister Jytte Hilden åbnede igår Internet-forbindelsen for det nye samarbejde på Højdevang Sogns Plejehjem på Amager. Nøglen til nettet og informationssamfundet er en pc-pakke med Internet-opkobling sammensat af Complet i et samarbejde med Ældremobiliseringen og IBM. Pc-pakken giver i første række Ældremobiliseringens 440.000 medlemmer - halvdelen af alle danskere over
60 år - bedre muligheder for at gå nettet. Men også plejehjem og nyoprettede datastuer for ældre får del i tilbuddet. Forskningsminister Jytte Hilden tog i går den første multimedia-pc'er i brug på Højdevang Sogns Plejehjem.

Det er en af landets største pc-forhandlere Complet, der leverer og installerer pc'erne og påtager sig ansvaret for, at alt kører, som det skal, inden de ældre sætter sig til skærmene. Og der er gratis hotline-rådgivning over telefon.

- De ældre vil med i IT-udviklingen, fastslår salgsdirektør Claus Hansen, Complet. - Det ser vi i USA, hvor de fleste nye internet-brugere er mennesker over 60 år. Den udvikling skal de ældre danskere også have mulighed for at være i. Men det skal være på de rigtige forudsætninger.
Der er tale om en helt ny gruppe brugere uden erfaring på dette område, derfor skal vi hjælpe dem til komme godt i gang. Pc'eren skal være installeret og lige at gå til, før vi overlader den til brugeren. Og når vore servicemedarbejdere går, tager de også de tomme kasser med tilbage, siger han.

Ældremobiliseringens mål og tanke med dette initiativ er, at alle ældre i Danmark skal have let adgang til en pc'er, fortæller Ivar Nørgaard, formand for Ældremobiliseringen, der er en paraplyorganisation for de seks største ældreorganisationer i landet. Og det skal være let og ukompliceret at være aktiv deltager i informationssamfundet, understreger han.

Derfor har Ældremobiliseringen taget initiativ til samarbejdet med omtalte IT-udbydere. Resultatet er et let tilgængeligt tilbud til samtlige kommuner og medlemmer af Ældremobiliseringen om en billig investering i en Aptiva Multimedia pc'er med tekstbehandling og
regneark, en printer - og ikke mindst et modem til internet-opkobling. Netop Internettet giver de ældre mulighed for at se - og ikke mindst deltage i - hvad der sker ude i verden. Og via e-mail kan den ældre generation holde jævnlig kontakt med familie og venner, forklarer Ivar
Nørgaard.

    Læses lige nu

      TD SYNNEX Denmark ApS

      Business Development Manager Nordics - Circular IT Services

      Uspecificeret arbejdssted

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Machine Learning Operations Engineer til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

      Nordjylland

      Netcompany A/S

      Test Consultant

      Københavnsområdet

      Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

      Data Engineer at Metroselskabet

      Københavnsområdet

      Navnenyt fra it-Danmark

      Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

      Jeanette Kristiansen

      Circle Of Bytes ApS

      Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

      Morten Plannthin Lund

      Industriens Pension