Annoncehajer skal stemples

Med en ny mærkningsordning skal det være nemmere at skille de reelle opslagsværker fra annoncehajerne på nettet.

Annoncehajer går en svær tid i møde. Fremover bliver det nemlig lettere, at spotte de reelle opslagsværker på nettet. Det sker takket være et nyt mærke, som Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM) netop har vedtaget at indføre.

Annoncehajer sælger på svindelagtigt grundlag annoncer til telefonbogs- eller virksomhedsregister-hjemmesider. Firmaer, hvis eneste formål er at narre så mange penge fra de annoncører der lokkes i fælden, som muligt. Typisk starter annoncehajer med at afkræve relativt små beløb, der kan vokse op til 150.000 kroner per år. Dette samtidig med, at der stort set ikke er nogen der besøger de hjemmesider som annoncerne bliver placeret på.

»Vi indfører mærkningsordningen, fordi alle trygt skal kunne indrykke annoncer på nettet -uden at være bange for at blive bondefanget. Med mærket vil alle kunne se at et site ikke bruger bondefangermetoder i salgsarbejdet,« siger Jon Lund, direktør i FDIM.

For at få mærket skal opslagsværkets telefon-sælgere leve op til en række krav, når de sælger optagelser til kunder. Blandt andet skal det være helt klart, om en optagelse kun gælder for eksempelvis et år - eller om den automatisk fornys, når tiden er gået. Ligesom sælgerne altid skal fremsende en ordrebekræftelse når de over telefonen har solgt en optagelse - og først må sende en regning, når kunden skriftligt har accepteret ordrebekræftelsen.

Mærkningsordningen er en del af et nyt sæt etiske retningslinier, der blev vedtaget på FDIMs generalforsamling i april. Alle FDIMs medlemmer kan ansøge FDIMs etiske udvalg om tilladelse til at bruge mærket - men uanset om mærket bruges eller ej, er alle telefonbogs- eller virksomhedsregister-hjemmesiderne i FDIM forpligtede til at overholde dem.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S