Sådan kan du lynhurtigt oversætte dine dokumenter

Du kan også oversætte tekster fra billedfiler. Se her hvor let det er at gøre med Google Docs.

Artikel top billede

Indrømmet. Googles oversættelser er langt fra perfekte.

Men de er forståelige, og tit har vi ikke brug for mere.

Og Google kan ikke blot hjælpe dig med at oversætte enkelte tekster. Du kan også få oversat kæmpe dokumenter lagret som pdf-filer og sågar billeder af tekst. 

Sidder du eksempelvis med en pdf-fil, der indeholder en manual på et sprog, som du ikke forstår, kan Google hjælpe dig at gøre teksten forståelig.

Google kan oversætte pdf-filen for dig på to måder. Du kan gå ind på translate.google.dk og klikke på linket "oversæt et dokument", som du finder lige under tekstboksen.

Men du kan også vælge at oversætte din fil ved hjælp af Google Docs. Fordelen ved at bruge Google Docs er, at du med det samme kan gemme det oversatte dokument som en ny pdf-fil eller i et andet format på din harddisk.

Desuden får du med Google Docs ikke bare den rå tekst, men får også grafik og illustrationer med i det oversatte dokument.

Sådan oversætter du med Google Docs

1. Det første du skal gøre er at logge ind med din Google-konto. Herefter skal du klikke på "upload"-knappen, vælge menupunktet "filer" og finde filen på din computer.

2. Du bliver nu mødt af et popup-vindue, hvor du skal sætte flueben i "Konverter tekst fra PDF- eller billedfiler til Google-dokumenter" og vælge, hvilket sprog dokumentet er skrevet på.

Du afslutter med at klikke på "start upload."

3. Efter nogle sekunder er din fil uploadet, og du kan nu åbne den i Google Docs. 

Er det en pdf-fil eller en billled-fil, som du har uploadet, vil du bemærke, at Google Docs først indsætter et billede af den oprindelige side, og herefter indsætter den rå tekst. Om man kan lide det, er en smagssag. Men når du skal til at oversætte den rå tekst, kan det være rart at have noget sammenligne med. Ikke mindst når vi ved, at Googles oversættelser ikke altid sidder lige i skabet. 

4. Nu er du klar til at oversætte dokumentet. Vælg menu-punktet "funktioner", klik på "oversæt dokument" og vælg, hvilket sprog du ønsker dokumentet oversat til.

5. Ønsker du at gemme dit netop oversatte dokument som en ny pdf, klikker du på menupunktet filer og vælger download som pdf. 

I dette eksempel har vi taget udgangspunkt i en pdf-fil, men du kan naturligvis også få oversat Word-filer, Excel-filer og en masse andre dokument-typer.  

Mest interessant er det måske, at Google Docs også kan omsætte billedfiler, der indeholder tekst, til en tekst, som du kan oversætte eller blot redigere i. 

Det vil sige, at du hurtigt kan tage et billede af en side i en bog, uploade den på Google Docs og bagefter kopiere tekststykket og eksempelvis sætte det ind på din hjemmeside.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S