Lotus-mand udvikler gratis Outlook-version

Manden bag Lotus, Mitch Kapor, er gået i gang med at udvikle en gratis open source-version af Microsoft Outlook. Den nye version skal kunne udveksle alverdens type informationer frit mellem forskellige platforme. Mitch Kapor har selv smidt 38 millioner kroner i udviklingen af den kommende gratis software.

En af de absolutte IT-pionerer, Lotus-manden Mitch Kapor, er gået i gang med at udvikle en gratis open source-udgave af Microsoft Outlook.

Der findes allerede en række gratis postklienter og servere, men Mitch Kapor sigter mod at udvikle en mere brugervenlig version.

Den skal baseres på åben kildekode efter Linux-modellen, som brugerne selv kan videreudvikle.

Mitch Kapor grundlagde for et år siden nonprofit-organisationen Open Source Application Foundation (OSAF), der står bag udviklingsarbejdet af det nye mailsystem.

Alt indenfor udveksling
Går alt efter planen, kommer det kommende e-mailsystem til at indeholde kalenderdeling, instant messaging, fildeling og andre udvekslingsmuligheder mellem Windows og Linux på både pc'er og lommecomputere.

Mitch Kapor var medstifter af Lotus, der udviklede regnearket Lotus 1-2-3, som i høj grad var med til at skubbe på den store computerrevolution i 1980'erne. IBM købte Lotus i 1995.

Finansieringen af projektet - der har fået arbejdstitlen Chandler efter forfatteren Raymond Chandler - kommer i første omgang fra Mitch Kapor selv, som har skudt 38 millioner kroner i projektet fra egen lomme.

Den første version af softwaren - der vil kunne køre på Windows, Mac OS X og Linux styresystemerne - vil være klar til de første tests ved årsskiftet, mens Mitch Kapor forventer, at softwaren vil være klar til udgivelse ved udgangen af næste år.

Personer og små virksomheder
Kapor siger, at softwaren især er rettet mod personer og små virksomheder, som ikke har råd til at betale licenser og vedligehold af for eksempel server-softwaren Microsoft Exchange, som er nødvendig, hvis man skal anvende filudvekslingsmulighederne i Outlook.

Mitch Kapor understreger dog, at det ikke er meningen at true hverken Microsoft Outlook eller Lotus Notes med den nye email-software.

- Hele motivationen bag dette projekt er ikke at ødelægge noget for Microsoft, men blot at give folk et alternativ og noget godt, gratis software. Hele motivationen bag projektet er positiv, siger han.

Det er Mitch Kapors håb, at den software, der kommer ud af OSAF-organisationen, vil kunne skabe samme opbakning i græsrods-miljøerne, som det har været tilfældet med Linux, der i dag er en reel rival til Microsoft Windows.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos